Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12-09-17  -   Pressemeddelelse

Kæledyr og husdyr: Sådan er reglerne, når du bor i byen



Har du dyr og bor i byen? Her guider vi dig gennem reglerne om, hvilke og hvor mange dyr du må have i din bolig og i din have, når du bor i en byzone.

Der er forskel på, hvilke dyr du må holde i land- og byzoner. Det er de enkelte kommuner, der fastsætter reglerne for dyrehold i byzoner. Det forklarer advokat Trine Irmang Østengaard fra Advodan, der gennemgår de vigtigste regler her.

Hvilke dyr er tilladte?
Som udgangspunkt må du gerne have kæledyr som fx hund, kat, hamster, kanin, mus, marsvin, ørkenrotter, akvariefisk, krybdyr, fugle og høns, når du bor en i byzone. Det er derimod ikke tilladt at holde svin, kvæg, får, geder og heste i byzoner. Dog kan kommunen give dispensation i særlige tilfælde.

Husk at almene-, ejer- og andelsboligforeninger kan vedtage lokale forbud mod bestemte typer dyrehold. Det ser man især i forbindelse lejligheder i etageejendomme.

Hvor mange dyr må du have?
Som hundeejer må du højst have fire voksne hunde med hvalpe under 18 uger. Har du flere end fire hunde, anses det for en kennel, og det kræver, at du får en særlig tilladelse.

Der er ingen begrænsninger for, hvor mange katte du må have i din bolig - og det samme gælder for gnavere som kaniner, mus, marsvin, hamstere og ørkenrotter. Ifølge Miljøministeriets "Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter" har kommunen dog mulighed for at gribe ind, hvis dit dyrehold kan anses for at være erhvervsmæssigt (fx som føde for krybdyr), eller hvis det giver store gener i forhold til forurening eller hygiejne.

Der er heller ingen begrænsninger for, hvor mange indendørsfugle som fx undulater, parakitter og kanariefugle du må have. Derimod udstikker kommunerne ofte særlige regler for fugle, der færdes udendørs. Det kan fx være høns, gæs, ænder, kalkuner og duer. Det er typisk regler om, hvor mange fugle du må have og krav til de fysiske forhold såsom indhegning, stalde/hønsehuse, opbevaring af foder og placering på din grund.

Har du høns, må du typisk have ca. 10 høns og én hane. Det er dit ansvar at sikre, at hanen ikke er til gene for dine omgivelser. Hvis dine naboerne klager over støj og lugtgener, kan kommunen kræve forbedringer af dit hønsehus, eller at din hane bliver slagtet. En hane må ikke gale udendørs før kl. 7 på en hverdag og kl. 8 i weekenden og på helligdage.

Hvor klager man over naboens dyr?
Hvis du vil klage over dine naboers dyr, fordi der fx er for mange af dem i forhold til, hvad loven tillader, eller hvis de larmer eller lugter, skal du i første omgang henvende dig til kommunen.

Hvis du har mistanke om, at dyrene mistrives, kan du ringe til Dyrenes vagtcentral på 1812. Herefter vil vagtcentralen fortælle dig, hvor du skal henvende dig eller sende hjælp ud.

Billeder


Pressekontakt

Trine Irmang Østengaard
Advokat
  45880555
  21423214
Pia Eskildsen
Kommunikationsmed.
  + 45 46 14 60 09
  + 45 30 78 90 09

Firma

ADVODAN A/S
Viborgvej 159A
Aarhus V, Danmark

  46146009
  30789009

http://www.advodan.dk/

Modtag nyheder fra ADVODAN på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire