Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/05-18   -   Pressemeddelelse

Ydervægge af plast giver helt nye muligheder for hal- og staldbyggeri

Kanalplader anvendes normalt til tagløsninger, men ved at indbygge dem i ydervæggene på lagerhaller og stalde, åbner RIAS for helt nye muligheder ved anvendelsen af plast. Både for arkitekter, ingeniører og håndværkere – men også for dyr og brugere, der oplever større trivsel og bedre indeklima.

Materialer, der anvendes i lagerhaller og husdyrstalde skal kunne klare lidt af hvert. De skal både holde til Nordens omskiftelige vind og vejr, men de skal også kunne modstå slag og stød fra køretøjer og redskaber, ligesom de skal kunne modstå spark og syreholdige biprodukter fra dyr.

Heste napper i alt
Når man selv er indehaver af en gård med heste, kender man udfordringerne på egen krop. Salgschef Per-Olof Ekstrand er ansvarlig for de svenske aktiviteter i den danske plastvirksomhed RIAS. Han har selv seks heste og havde problemer med fugt i træværket på sin staldbygning, ligesom han oplevede, at hestene gnavede i konstruktionen.
- Det er i sagens natur svært at holde fugt og skidt væk fra træværk, og så mørner det. Heste napper jo i alt, hvad de kan få fat i, og hvis træværket er blødt, går de i gang med at spise, forklarer Per-Olof Ekstrand.

Plast forhindrer ødelæggelser
Samtidig er mange stalde mørke, og bygningsejerne skal derfor bruge mange penge på belysning selv i dagtimerne. Ved at anvende kanalplader, der normalt anvendes i tagkonstruktioner, til lodret montering i forbindelse med de klassiske staldvinduer med tremmer, opnås der en række fordele.
- Bygningen holder ganske enkelt i længere tid, end når man anvender træ. Og ved at anvende gennemsigtigt plast på den øverste del af vægkonstruktionen opnår dyrene et mere behageligt indeklima, ligesom folk omkring hestene får bedre arbejdsforhold i boksene, understreger Per-Olof Ekstrand.

Han fortæller, at der også er en helt anden og positiv gevinst med lyset, som han ærligt talt ikke først havde tænkt på, da de første leverancer af kanalplader blev leveret til stalde rundt om i Sverige:
- Når det er mørkt uden for, tænder man jo lys inden for. Lyset inde fra bygningen kan nu komme ud på området rundt om bygningen. Dermed kan man bedre bevæge sig trygt og sikkert på gårdspladserne og på arealerne rundt om staldene, smiler han.

Øget kendskab skaber stigende efterspørgsel
En af de svenske virksomheder, der har oplevet stigende efterspørgsel af plast til staldbyggeri i Norden, er Myrby Mekaniska Verkstads AB. Virksomheden blev etableret i 1972, og er i dag én af de største leverandører af staldløsninger til heste og grise i Sverige.

Myrby har et stigende samarbejde med Roskilde-virksomheden RIAS, der leverer en række plastprodukter til den nordiske virksomheds mange staldløsninger. Henrik Höök oplever, at efterspørgslen fra kunderne øges i takt med, at kendskabet til de nye muligheder breder sig.
- Markedet for anvendelse af plast til staldbyggeri er klart i vækst. Pladerne er lette at arbejde med, priserne er rimelige, og resultaterne kan opleves med det samme. Hvis en kunde først har købt tre til fire plader, henvender de sig igen for at købe flere plader. En ordre, der starter med 3-4 kanalplader kan derfor hurtigt ende med 20-30 eller endnu flere produkter af plast, fortæller Henrik Höök.

Også fordele ved plast til grise og køer
Som følge af den stigende interesse og efterspørgsel har RIAS udviklet flere koncepter til stalde og haller, hvor der også markedsføres produkter til andre husdyr end heste, som eksempelvis grise og køer.
- Ved grise og køer stilles der højere krav til renlighed og hygiejne end ved heste, og derfor er plast oplagt som byggemateriale. Der er enorme muligheder og en række økonomiske fordele for landmænd ved at se nærmere på mulighederne for vores staldprodukter, understreger Per-Olof Ekstrand fra RIAS Sverige.

Yderligere information:
Myrby Mekaniska Verkstads AB
Ekebygatan 3
745 37 Enköping, Sverige

RIAS Sverige
Domkraftsvägen 1
S-197 40 Bro, Stockholm, Sverige


Relevant information

Myrby Mekaniska Verkstads AB:
www.myrby.com

RIAS Sverige:
www.rias.se

Hal & Stald:
http://ipaper.ipapercms.dk/Rias/hal-stald-dk/?page=1


Billeder


Pressekontakt

Henrik Höök
Medejer
  +46 70 342 88 45
Per-Olof Ekstrand
Salgschef, RIAS Sverige
  +46 76 113 78 78
Linda Fjord
Marketingkoordinator
  46 75 00 08
Lindskov Communication
Bureau for RIAS
  70 26 19 79

Firma

RIAS A/S
Industrivej 11
4000 Roskilde, Danmark

  46770010

www.rias.dk

Modtag nyheder fra RIAS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire