Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/09-15   -   Pressemeddelelse

Ny malware i Google Play-apps kan koste dyrt

Antivirusproducenten, Bitdefender, har opdaget en sofistikeret Android-malware i syv Google Play-apps, der påfører offeret høje omkostninger ved automatisk at aktivere dyre abonnementstjenester over mobilen. Det intetanende offer tildeles et abonnement, hvor man betaler eks. en halv dollar for hver SMS man sender hver måned. Tusindvis af Android-brugere kan være inficeret.

Malwaren, der går under navnet Android.Trojan.MKero.A, blev spottet første gang i slutningen af 2014, men blev dengang kun spredt via tredjeparts app-butikker og lokale sociale netværk i Østeuropa. Dengang var Rusland et af de mest berørte lande.

Første gang i Google Play
Det er første gang denne malware er fundet i den officielle Google Play-butik, hvilket tyder på, at udviklerne har fundet nye måder at inkorporere den i legitime apps der kan omgå Google Bouncer - Googles sikkerhedssystem.

Denne nye malware er særligt sofistikeret, i det den kan omgå den såkaldte CAPCHA-sikkerhedstest, hvor man som bruger bliver bedt om at skrive en given kombination af bogstaver og/eller tal.

Bo Skeel, sikkerhedsevangelist hos Bitdefender, siger: "Dette er en ualmindelig ondartet og snedig type malware, vi nu ser. Den kan påføre en bruger betydelige økonomiske tab og opererer fuldstændig i det skjulte. Hvis man bruger Android smartphone, er mit bedste råd at få installeret et antivirusprodukt. Denne malware er svær at opdage og ligeså svær at slippe af med igen. Men et antivirusprodukt vil kunne identificere og fjerne malwaren".

Antallet af potentielle ofre er markant
Bitdefender har indtil videre identificeret syv inficerede apps i Google Play, der spreder denne nye malware, og to af disse apps er blevet installeret mellem 100.000 og 500.000 gange hver, hvilket betyder, at antallet af potentielle ofre kan være svimlende højt. Bitdefender har også undersøgt tidligere versioner af de syv apps og er kommet frem til, at flere af de inficerede apps har været tilgængelige længe i Google Play og at de løbende er blevet opdateret af bagmændene.

Google er blevet underrettet om omfanget af disse ondsindede apps i Google Play.

Her er en liste med de syv ondsindede apps, der på nuværende tidspunkt er fundet i Google Play:

com.irontubegames.tower3d

Version: 8 1.0.8 - MD5: c8455e21d9768d5976fdfe867605a8de

com.likegaming.rd

Version: 3 1.3 - MD5: e3b1ecb491ecf424358ead583b21d8f6

Version: 5 1.5 392d9472352a1af31acde7cbb26c854e

com.likegaming.gtascs

Version: 1 1.0 - MD5: 14cdf116704af262174eb0678fd1b368

com.likegaming.rcdtwo

Version: 4 1.3 - MD5: 869624aeef3a9c848ed4e657dc852fff

Version: 7 1.6 - MD5: 39b84a45e82d547dc967d282d7a7cd1e

Version: 5 1.4 - MD5: 3692d7b6e121d36106f808622cdd52e7

com.likegaming.rcd

Version: 10 1.8 - MD5: 0460d0a51dcf3e4b16c2303d5c36e0ee

Version: 6 1.4 - MD5: 569c4a7a0309477c7b17fb549b4a956a

Version: 7 1.5 - MD5: f6c0409fffa4a8f5ca6b4f444bae297c

Version: 8 1.6 - MD5: df32f9d5ff0572a8f40d8d9edadb1968

Version: 9 1.7 - MD5: 61f0c2e4eaa49dd49c43f2caef83b1bf

com.likegaming.ror

Version: 9 1.6.0.3 MD5: 7238fc5f14bdee958c7b41b13d6f3ca8

Version: 10 1.6.0.4 MD5: 69820ddcab4fe0c6ff6a77865abf30b9

com.uberspot.a2048mk

Version: 19 1.96 - MD5: 72ba0eef80e7abe28ff8ab40ffb301d2


Om Bitdefender®
Bitdefender udvikler en af verdens hurtigste og mest effektive produktserier af software-sikkerhedsløsninger, der dagligt beskytter mere end 500 millioner brugere. Som den eneste virksomhed i antivirusbranchen har Bitdefender udviklet en patenteret teknologi (B-HAVE®), og er derfor OEM partner til en lang række af verdens mest kendte antivirus brands, som er bygget på Bitdefenders teknologi.

I fem år i træk har de uafhængige organisationer AV-TEST og AV-Comparatives, to af Europas mest velrenommerede testcentre, konsekvent placeret Bitdefenders sikkerhedssoftware som det mest effektive på markedet.

Bitdefender startede i 2001 og er i dag repræsenteret i mere end 100 lande, har kontorer i bl.a. England, USA, Tyskland og Frankrig og samarbejder med nogle af verdens største IT-virksomheder som IBM og Virgin Media. Bitdefender blev i 2014 udvalgt til at varetage den danske stats IT-sikkerhed i de kommende år.

Relevant information

Bitdefenders hjemmeside
http://www.bitdefender.dk

Om Bitdefender
https://da.wikipedia.org/wiki/Bitdefender


Billeder


Pressekontakt

Thomas Endelt Andersen
  + 45 50 70 53 34

Firma

Frontpage PR & Kommunikation
Kronprinsensgade 2, 2. sal
1114 København, Danmark

  33140088

www.frontpage.dk

Modtag nyheder fra Frontpage PR & Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire