Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/09-15   -   Pressemeddelelse

Bitdefender går i krig mod malware

Bitdefenders produktlinje for 2016 bekæmper ransomware og udnytter machine learning til at opnå ekstrem hastighed og præcision.

Bitdefender lancerer nu produktlinjen for 2016, der udnytter styrken fra machine learning-algoritmer til bekæmpelse af nye og ukendte trusler. Samtidig opretholdes maksimal systemudnyttelse og ekstrem brugervenlighed.

Teknologier baseret på machine learning giver Bitdefender mulighed for at opdage og blokere ny malware overalt i verden med stor præcision og inden for millisekunder, og Bitdefenders Anti-Ransomware Teknologier beskytter forbrugeren fra ransomware, som de sidste år har vokset sig til en alvorlig og meget udbredt trussel.

"Bitdefenders nye produktlinje til forbrugerne er et eksempel på, at vi er et skridt foran de kriminelle og at vores teknologi udvikles hurtigere end malware. Ransomware regnes af mange som en af de største IT-trusler lige nu, men med Bitdefenders nye produktlinje behøver forbrugere ikke længere frygte denne trussel. Alle trusler bliver fjernet effektivt, samtidig med man som bruger beholder computerens maksimale ydeevne og enkelthed i anvendelse", siger Bo Skeel, global sikkerhedsevangelist hos Bitdefender.

Bitdefenders nye produktlinje for 2016 bekæmper ransomware ved at forhindre mistænkelige applikationer i at slette eller ændre brugerens arbejdsdokumenter, billeder eller videoer i de mest brugte mapper. Med dobbeltlags beskyttelse analyserer Ransomware Behavioral Detection (RBD) alle aktiviteter, der kan være forbundet med ransomware og blokerer alle programmer, der forsøger at tage kontrollen over brugerens data.

Bitdefenders store produktnyhed gør det muligt at behandle enorme mængder af data i hele verden på millisekunder - data der kan bruges til at identificere og neutralisere nye trusler, før de har mulighed for at sprede sig. Den nye firewall formår effektivt at indkredse ubudne gæster ved at filtrere al trafik, selv over Wi-Fi-netværk.

Bitdefender har endvidere forbedret brugervenligheden med den nye Bitdefender Central, som er en konsol, der giver brugere mulighed for at styre mange konti, abonnementer og enheder, og som giver øjeblikkelig adgang til support.

The OneClick Security™ koncept aktiverer funktioner med et enkelt klik og sikrer, at brugerens system kører i topfart, mens den eksklusive teknologi, Bitdefender Photon™, gradvist tilpasser sig brugerens system og tydeligt forbedrer systemets ydeevne.

Autopilot, baseret på Bitdefenders ti års erfaring med bekæmpelse af malware, tager automatisk de bedste sikkerhedsbeslutninger på vegne af brugeren.

Om Bitdefender®
Bitdefender udvikler en af verdens hurtigste og mest effektive produktserier af softwaresikkerhedsløsninger, der dagligt beskytter mere end 500 millioner brugere. Som den eneste virksomhed i antivirusbranchen har Bitdefender udviklet en patenteret teknologi (B-HAVE®), og er derfor OEM partner til en lang række af verdens mest kendte antivirus brands, som er bygget på Bitdefenders teknologi.

I fem år i træk har de uafhængige organisationer AV-TEST og AV-Comparatives, to af Europas mest velrenommerede testcentre, konsekvent placeret Bitdefenders sikkerhedssoftware som det mest effektive på markedet.

Bitdefender startede i 2001 og er i dag repræsenteret i mere end 100 lande, har kontorer i bl.a. England, USA, Tyskland og Frankrig og samarbejder med nogle af verdens største IT-virksomheder som IBM og Virgin Media. Bitdefender blev i 2014 udvalgt til at varetage den danske stats IT-sikkerhed i de kommende år.

Relevant information

Bitdefender 2016
http://www.bitdefender.com/media/html/launch2016/

Om Bitdefender
https://da.wikipedia.org/wiki/Bitdefender


Billeder


Pressekontakt

Thomas Endelt Andersen
  + 45 50 70 53 34

Firma

Frontpage PR & Kommunikation
Kronprinsensgade 2, 2. sal
1114 København, Danmark

  33140088

www.frontpage.dk

Modtag nyheder fra Frontpage PR & Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire