Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/09-15   -   Pressemeddelelse

6 ting du skal vide inden du jailbreaker din iPhone

Iphone-brugere kan vælge imellem 1,5 millioner officielle apps. Men for nogen er det ikke nok. For at tilføje et personligt touch, opnå flere funktionaliteter og adgang til endnu flere apps uden for Apples officielle App Store, vælger mange at jailbreake deres smartphone for at kunne omgå Apples standardindstillinger og restriktioner. Herefter bliver et utal af nye apps og konfigurationsmuligheder tilgængelige. Men i det øjeblik man jailbreaker sin smartphone, fjerner man også den grundlæggende sikkerhed Apple har indbygget i iOS.

Antivirusproducenten, Bitdefender, har udarbejdet en liste med seks ting man bør vide, inden man beslutter sig for at jailbreake sin iPhone.

1. Du risikerer skadelige apps
Når man jailbreaker sin iPhone, går man fra Apples sikre, kontrollerede miljø, til et spændende, men risikofyldt miljø, hvor der er risiko for at downloade virusinficerede apps. Det skete for godt 200.000 Apple-brugere, da de fik deres personlige Apple-data stjålet af en iOS-malware under navnet "KeyRaider", der var rettet specifikt mod oplåste iOS-enheder.

Bo Skeel, global sikkerhedsevangelist hos Bitdefender, siger: "Jailbreaking af iPhones begyndte i 2007-2008, hvor tidlige iPhone-brugere ønskede flere apps og derfor begyndte at installere tredjeparts-programmer, som AppSnapp og ZiPhone. Disse gav dem adgang til iOS-filsystemet og mulighed for at installere uofficielle apps. Men problemet med jailbreakede smartphones er, at det de-aktiverer sandboxing-funktionen i iOS, som er en afgørende del af styresystemets sikkerhedsarkitektur. Sandboxing sikrer, at tredjepartsapplikationer kun får adgang til visse dele af brugerdata og operativsystemet, og ikke feks. kan bladre igennem adressebogen, fotos eller lokaliseringsdata uden at brugerne underrettes. Men de-aktivering af sandboxing giver apps adgang til din data uden at der bliver spurgt om lov".

2. Du får sene sikkerhedsopdateringer
Efter man har jailbreaket din iPhone eller iPad, kan man ikke opdatere iOS uden at vende tilbage til den originale standardindstilling, som ikke er jailbreaket. Udover dette irritationsmoment, er man nogle gange nødt til at vente dage eller uger før en opdateret jailbreak-version bliver tilgængelig.

3. Du kan skade andre
Selvom det kan virke som en personlig beslutning, kan beslutningen have stor indvirkning på en organisation. Hvis en sårbar enhed opretter forbindelse til virksomhedens eget netværk, kan det blive en åben passage for ulovlig indtrængen.

For at undgå dette, bør virksomheders BYOD-politik inkludere forbud mod jailbreakede telefoner og man bør uddanne ansatte om personlige og forretningsmæssige risici forbundet med en jailbreaket mobil.

Hvis du alligevel, på trods af disse alvorlige risici og gener, beslutter at jailbreake din iPhone, skal du huske følgende:

4. Din root-adgangskode skal ændres
Root er iPhones administrator-konto, og giver adgang til alt på telefonen. Men alle kender Apples standard root-password, og det vil derfor være nemt for andre at få trådløst adgang til indholdet på din iPhone. Husk derfor at ændre det omgående.

5. Opdatér din mobiltelefons brugeradgangskode
Dette er adgangskoden til den gængse brugerflade på din iPhone.

6. Overvej grundigt hvilke apps og software du har tillid til
For at reducere risikoen for at blive angrebet, bør man altid kun hente apps fra pålidelige kilder.

Om Bitdefender®
Bitdefender udvikler en af verdens hurtigste og mest effektive produktserier af software-sikkerhedsløsninger, der dagligt beskytter mere end 500 millioner brugere. Som den eneste virksomhed i antivirusbranchen har Bitdefender udviklet en patenteret teknologi (B-HAVE®), og er derfor OEM partner til en lang række af verdens mest kendte antivirus brands, som er bygget på Bitdefenders teknologi.

I fem år i træk har de uafhængige organisationer AV-TEST og AV-Comparatives, to af Europas mest velrenommerede testcentre, konsekvent placeret Bitdefenders sikkerhedssoftware som det mest effektive på markedet.

Bitdefender startede i 2001 og er i dag repræsenteret i mere end 100 lande, har kontorer i bl.a. England, USA, Tyskland og Frankrig og samarbejder med nogle af verdens største IT-virksomheder som IBM og Virgin Media. Bitdefender blev i 2014 udvalgt til at varetage den danske stats IT-sikkerhed i de kommende år.

Relevant information

Bitdefenders hjemmeside
http://www.bitdefender.com/solutions/internet-security.html


Billeder


Pressekontakt

Thomas Endelt Andersen
  + 45 50 70 53 34

Firma

Frontpage PR & Kommunikation
Kronprinsensgade 2, 2. sal
1114 København, Danmark

  33140088

www.frontpage.dk

Modtag nyheder fra Frontpage PR & Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire