Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/11-15   -   Pressemeddelelse

Ericsson Mobility Rapport: 150 millioner 5G-mobilabonnementer i 2021

Betydelig stigning i mobil videoforbrug vil generere ca. seks gange mere trafik per smartphone i USA og Europa i 2021.

Kina overhaler USA og bliver det største LTE-marked i verden med næsten 35 procent af verdens LTE-abonnementer.

Antallet af mobilabonnementer i Afrika når en milliard ved udgangen af 2015.

IKT muliggør en reduktion på 15 procent af det globale drivhusgasudslip på tværs af alle
brancher i 2030.

Den seneste udgave af Ericssons (NASDAQ: ERIC) Mobility Rapport (http://www.ericsson.com/mobility-report), giver indsigt i fremtidens 5G-netværk, herunder en prognose der viser, at der vil være 150 millioner 5G-mobilabonnementer i 2021.

Sydkorea, Japan, Kina og USA forventes at indtage en førende position med de første og hurtigste 5G-abonnementsordninger. 5G kommer til at forbinde nye typer af enheder, der muliggør nye use cases relateret til Internet of Things (IoT) og denne transformation kommer til at skabe nye industrier og brancher.

Rapporten viser en betydelig stigning i mobil videoforbrug, hvilket genererer ca. seks gange mere trafik per smartphone i USA og Europa (fra 2015 til 2021). I USA vil datatrafik per aktiv smartphone vokse fra 3,8 til 22 GB per måned i 2021. I Vesteuropa vil stigningen være fra 2 til 18 GB per måned.
Med aktivering af 20 nye mobile bredbåndsabonnementer hvert sekund er den globale stigning i disse abonnementer en anden betydelig drivkraft for vækst i datatrafikken. I dag er der det samme antal mobilabonnementer, som der er mennesker på Jorden, men i 2016 vil der være hele fire milliarder abonnementer for smartphones alene.

Jørgen Alsing, adm. direktør i Ericsson Danmark siger: "Rapporten viser en voldsom stigning i antallet af smartphones, abonnementer og dataforbrug. For blot få år siden, havde ingen næppe kunnet forudse denne historiske udvikling, og det understreger, at forbrugere verden over aldrig har haft flere muligheder for at tilgå tjenester og dele deres hverdag med hinanden. Populære sociale medier, film og TV på farten samt billigere smartphones og tablets er blandt hovedårsagerne, og netop det illustrerer samtidig, at avanceret mobil- teknologi og nye tjenester repræsenterer et væld af muligheder for både teleoperatørerne, men også for mange andre industrier. Men det forudsætter, at man hele tiden fornyer sig og tilpasser forbrugernes stigende krav om kvalitet, udvalg og tilgængelighed".

Flere højdepunkter fra den seneste Ericsson Mobility Rapport omfatter:


Ericssons Mobility Rapport er førende inden for analyse af tilgængelig datatrafik, og giver dybdegående målinger fra live netværk fra hele verden. Rapporten bruger disse målinger og analyser, sammen med interne prognoser og andre relevante undersøgelser, til at give indsigt i de aktuelle trafik- og markedstendenser i Networked Society.

Værktøj til at skræddersy data
Ericsson har skabt Traffic Exploration-værktøjet (http://www.ericsson.com/mobility-report), som kan udforme skræddersyede grafer og tabeller ved hjælp af data fra rapporten. Oplysningerne kan filtreres efter område, abonnement, teknologi, trafik, og enhedstype.

NOTER TIL REDAKTØRER
Alle Ericsson Mobility Report-resultater, Traffic Exploration-værktøjet og seks regionale bilag til Nordamerika, Sydøstasien og Oceanien, Europa, Nordøstasien (fra 4. juni), Mellemøsten og Nordøstafrika (fra 7. juni) og Indien (fra 16. juni) kan findes på: www.ericsson.com/mobility-report

Download billeder og video i høj kvalitet på www.ericsson.com/press

Ericsson er drivkraften bag Networked Society og verdens ledende inden for kommunikationsteknologi og -tjenester. Vores mangeårige samarbejde med alle verdens førende teleoperatører betyder, at mennesker, industri og samfund i dag kan udnytte deres fulde potentiale og skabe en mere bæredygtig fremtid.

Vores tjenester, software og infrastruktur - specielt inden for mobility, bredbånd og cloud - muliggør at teleindustrien og andre industrier kan forbedre deres forretning, øge effektiviteten, forbedre brugeroplevelsen og udnytte nye muligheder.

Med ca. 115.000 medarbejdere og kunder i 180 lande kombinerer vi global tilstedeværelse med teknologi og lederskab inden for service. Vi yder support til netværk, som forbinder mere end 2,5 mia. abonnenter. 40% af verdens mobiltrafik går gennem Ericssons netværk og vores investeringer i research og udvikling sikrer, at både vores løsninger og vores kunder fortsat indtager en førerposition.

Ericsson blev grundlagt i 1876 og har hovedkvarter i Stockholm, Sverige. I 2014 udgjorde den totale omsætning SEK 228 milliarder (USD 33,1 milliarder). Ericsson er børsnoteret på NASDAQ OMX i Stockholm og på NASDAQ i New York.

Relevant information

Ericsson Corporate Communications
media.relations@ericsson.com

Ericsson Investor Relations
investor.relations@ericsson.com

Ericsson Mobility Report
http://www.ericsson.com/mobility-report

Ericsson Mobility Report November 2015
Regional Appendix Europe
Ericsson 171115 Ericsson Mobility Rapport 150 millioner 5G-mobilabonnementer i 2021

Billeder


Pressekontakt

Thomas Endelt Andersen
  + 45 50 70 53 34

Firma

Frontpage PR & Kommunikation
Kronprinsensgade 2, 2. sal
1114 København, Danmark

  33140088

www.frontpage.dk

Modtag nyheder fra Frontpage PR & Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire