Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/12-15   -   Pressemeddelelse

Flere boligkøbere går uden om banken: Alternativ finansiering vokser hastigt

Der er kommet gang i boligmarkedet igen efter finanskrisen. Men borgere i landdistrikterne oplever stadig, at de har svært ved at låne penge i de traditionelle banker. UdenomBanken ser intet problem i at finansiere de borgere, der bliver afvist i banken.

På blot tre måneder har UdenomBanken nået en ny rekord i samlede udlån. Mere end 170 millioner kroner har låneportalen nu formidlet i peer-to-peer lån - hovedsageligt til borgere i landdistrikterne, men indbyggere i Storkøbenhavn er også en voksende kundegruppe.

"Vi har oplevet en massiv interesse de seneste måneder. Låneforespørgslerne kommer fra hele landet, men den største bevågenhed kommer fra Sjælland," siger Frederik Rovsing, bestyrelsesformand i UdenomBanken.

De første 100 millioner kroner i udlån nåede UdenomBanken i august i år - 12 måneder efter, at fintech-virksomheden gik i luften. Og i efteråret har der været endnu mere travlt på kontoret i Bredgade i København med at behandle låneforespørgsler, hvilket har gjort, at den seneste milepæl er rundet før end forventet.

"Vi kan finansiere de fleste boligkøbere, der er blevet afvist i banken. Boligens geografiske beliggenhed er ikke et issue for os, hvis den blot er i god stand, så finansierer vi boligen," siger Frederik Rovsing.

UdenomBankens bestyrelsesformand mener, at politikerne er på bagkant med lovgivningen og gerne vil vise handlekraft i forhold til det såkaldte Udkantsdanmark.

"Markedet har allerede løst problemet. Aktører som UdenomBanken tilbyder en finansieringsløsning, som tilfredsstiller ni ud af ti boligkøbere. Vores rente er lidt højere end realkreditinstitutternes, men i kroner og ører er det ikke den store forskel for låntageren," siger han.

UdenomBanken gik i luften i sommeren 2014 og er blevet overvældet af interessen fra borgere i landdistrikterne. Realkreditinstitutternes stramme kreditregler og bankernes modvilje til at udlåne til billigere huse på landet har skabt et hul i markedet, som UdenomBanken mærker reaktionen på.

Om UdenomBanken:
UdenomBanken er en låneportal, der matcher købere af fast ejendom med professionelle långivere. UdenomBankens kunder får gennem portalen mulighed for at optage lån, mens långiverne får mulighed for at få langvarig og stabil forrentning af deres kapital. Virksomheden har siden starten i 2014 oplevet markant vækst og har formidlet mere end 170 millioner kroner via peer-to-peer-lån. UdenomBanken er den største danske spiller inden for peer-to-peer-finansiering.

UdenomBanken er en del af den danske fintech-industri. Låneportalen bruger den nyeste teknologi til hurtig kreditvurdering og sagsbehandling, hvilket betyder, at en låneansøgning kan behandles på få dage. UdenomBanken prioriterer personlig kundebetjening, dokumenteret i de mange positive anmeldelser på Trustpilot.


Kontakt:
Bestyrelsesformand Frederik Rovsing kan kontaktes på 28 10 20 40 eller fr@uob.dk

Pressekontakt

Laura Bisted Jacobsen
  +4531220534

Firma

Frontpage PR & Kommunikation
Kronprinsensgade 2, 2. sal
1114 København, Danmark

  33140088

www.frontpage.dk

Modtag nyheder fra Frontpage PR & Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire