Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/03-22   -   Pressemeddelelse

Andreas Bang Nielsen udpeget som ny direktør for Cykelgear

Andreas Bang Nielsen skal fremover stå i spidsen for Cykelgear, hvor han skal videreføre og sikre den fortsatte vækst. Han overtager fra brødrene Kasper og Erik Buus Larsen, der i efteråret 2021 solgte majoriteten af virksomheden til kapitalfonden Foreman Capital.

Det bliver den 34-årige Andreas Bang Nielsen, der fra 1. marts 2022 overtager ansvaret for ledelsen i Cykelgear A/S. Hans fokus vil være at fortsætte webshoppens ekspansion mod at tage stadigt større markedsandele i Danmark og resten af Norden.

”Jeg har stor respekt for de resultater, medarbejderne hos Cykelgear har skabt gennem de sidste mange år, og jeg glæder mig meget til at videreføre dem. Cykelgear er danskernes førstevalg når det gælder tilbehør og cykeldele online, og det er min klare ambition at fortsætte og udvikle strategien med et stort fokus på kvalitet i både kundeservice, leveringshastighed og produkter fremadrettet. Cykelgear er for mig en utrolig spændende og ambitiøs virksomhed med virkelig kompetente og dedikerede medarbejdere, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med på den fremtidige rejse ” siger Andreas Bang Nielsen, der kommer til at få sin daglige gang på kontoret i Terndrup.

Om valget af Andreas Bang Nielsen siger Kasper Buus Larsen, afgående adm. direktør for Cykelgear A/S: ”Andreas Bang Nielsen er den helt rigtige til at stå i spidsen for Cykelgear. Med sin store erfaring inden for onlinehandel, marketing og retail er Cykelgear i rigtig gode hænder og klar til endnu et væksteventyr.”

Andreas Bang Nielsen kommer senest fra en stilling som marketing- & e-handelsdirektør hos Davidsens Tømmerhandel A/S. Andreas Bang Nielsen overtager direktørstolen fra brødrene Kasper og Erik Buus Larsen, som gennem de sidste 13 år har bygget virksomheden op fra bunden og sikret en markedsledende position.

Erik Buus Larsen får fremadrettet en strategisk rolle i virksomhedens indkøbsafdeling. Kasper Buus Larsen har valgt at træde ud af virksomhedens daglige drift, men fortsætter i bestyrelsen.

Om Cykelgear
Cykelgear har kontor og lager beliggende i Terndrup i Nordjylland og er i dag Danmarks førende e-handelsvirksomhed inden for udstyr, reservedele og tilbehør til cykler. Cykelgear håndterer årligt omkring 550.000 ordrer, og der er i dag ca. 50 medarbejdere i virksomheden. Ambitionen for Cykelgear er at blive markedsleder i Norden, hvilket virksomheden er godt på vej til med sit indtog på både det svenske og norske marked.

Kapitalfonden Foreman Capital købte i oktober 2021 en majoritetsandel i Cykelgear. Den hollandske investor har specialiseret sig i opkøb af virksomheder fra entreprenører og understøtte vækstrejsen til næste niveau, hvilket Foreman Capital har en særdeles stærk track record inden for.

Billeder


Pressekontakt

Kasper Buus Larsen
Co founder
  60708283
  60702131
Andreas Bang Nielsen
CEO
  25412653

Firma

Cykelgear A/S
Industrivej 5
9575 Terndrup, Danmark

  60 70 83 83

http://www.cykelgear.dk/

Modtag nyheder fra Cykelgear.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire