Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/09-16   -   Pressemeddelelse

Detail- og kædekoncepter rykker i skyen - Paradis Is åbner 50 butikker med få klik

Det er ikke længere kun de mindre virksomheder, der rykker i skyen. Paradis Is - Danmarks førende kæde af is-butikker - har alle data liggende i skyen, og et it- og regnskabsfundament bygget på cloud-løsninger. Analyseinstituttet IDC bekræfter, at de lidt større virksomheder i stigende grad begynder at tænke i cloud-baserede løsninger.

- Vi har siden opstarten i 2000 løbende ekspanderet med nye butikker, og det forventer vi fortsat at gøre både i Danmark og USA. Det er derfor helt afgørende, at vi har en skalerbar løsning, hvor alle systemer taler sammen, og hvor vi nemt og smidigt kan starte vores franchise butikker op uden store omkostninger, forklarer Martin Andersen, adm. direktør hos Paradis.

Ved at køre hele it-administrationen online og forbinde programmer i skyen undgår Paradis store omkostninger til hardware og licensbaseret software. Samtidig er det muligt for Paradis at ekspandere i USA og stadig styre alt centralt fra Danmark.

Detail i front blandt e-conomics 100.000 kunder
Hos Paradis har man bl.a. integreret online regnskabsprogrammet e-conomic og det intelligente kassesystem Ajour, så alle data og transaktioner automatisk overføres fra butikkerne til regnskabsprogrammet. Og detailbranchen og kædekoncepter sender i stigende grad it-platformen i skyen, viser en opgørelse blandt regnskabsprogrammet e-conomics flere end 100.000 kunder.

- Netop skalerbarheden og den nemme integration til kassesystemer, webshop, lønsystemer mm. er helt afgørende, når flere og flere af de lidt større virksomheder vælger at lægge deres løsninger i skyen. Samtidig slipper de for dyre investeringer i serverløsninger ude i butikkerne, forklarer Mads Rebsdorf, direktør hos e-conomic.

IDC bekræfter tendens
e-conomic er bygget med et åbent API, som er en funktion inden for software, der gør det enkelt og fleksibelt at samle og forbinde flere forskellige programmer til e-conomic. Og det er afgørende for, at de lidt større virksomheder nu for alvor rykker i skyen.

Hos analysefirmaet IDC ser analytiker Bo Lykkegaard, at flere af de større europæiske leverandører af online regnskabsstyring rykker op i markedet mod de lidt større virksomheder, der har et mere komplekst behov.

- Seneste IDC undersøgelse fra 2015 blandt næsten 1500 IT beslutningstagere i europæiske organisationer med mere end 50 ansatte, viste, at hele 60 procent af alle adspurgte enten overvejede eller allerede brugte cloud-baserede løsninger til økonomi og indkøb, forklarer Bo Lykkegård.

Dermed bekræfter analysen fra IDC, hvad Paradis Is allerede har opdaget - cloud er kommet for at blive. Og i takt med, at løsninger som e-conomic kan rumme større og større kompleksitet, bliver der også plads til de større virksomheder i skyen.

Om e-conomic:
e-conomic blev etableret i Danmark i 2001og har i dag flere end 100.000 kunder i Danmark, Sverige og Norge. e-conomic beskæftiger 200 ansatte på hovedkontoret i København og omsatte i 2015 for knap 200 millioner kr. e-conomic er ejet af Visma-koncernen, der på nordisk plan beskæftiger flere end 7.000 ansatte og i 2014 omsatte for godt 7,1 mia. NOK.

Billeder


Pressekontakt

Martin Andersen
Adm. direktør Paradis
  40732838
Mads Rebsdorf
Direktør e-conomic
  21619100
Bo Lykkegaard
Analytiker IDC
  28830884

Firma

e-conomic
Langebrogade 1
1411 København K, Danmark

  88 20 48 40

https://www.e-conomic.dk

Modtag nyheder fra e-conomic på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire