Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/06-18   -   Pressemeddelelse

Fokus på nøgletal og nærvær



Gennem ekstraordinære præstationer har adm. direktør Mads Rebsdorf sikret Visma Software SMB stærke resultater og imponerende vækstrater i Danmark. Resultaterne er opnået uden at gå på kompromis med rummelighed, som prioriteres højt hos den 34-årige direktør. En kombination, der netop har sikret Mads Rebsdorf udnævnelsen som et af Danmarks største erhvervstalenter af Berlingske Business

Selv om man driver en virksomhed, der lever af at digitalisere og automatisere virksomheders finansielle processer, er det ikke et koldt hjerte, der står i spidsen for den fremadstormende danske division Visma Software SMB. Adm. direktør Mads Rebsdorf arbejder ud fra ledelsesfilosofien frihed under ansvar og mantraet ”glade medarbejdere giver tilfredse kunder”. Rummelighed, empowerment og plads til selvledelse vægtes derfor højt hos den 34-årige direktør.

- I Visma lægger vi vægt på engagement og fleksibilitet samt at arbejdet er meningsfuldt for alle. Frihed under ansvar er derfor en stor del af vores arbejdsfilosofi – naturligvis med afsæt i en overordnet retning og et fælles værdisæt. Vi gør meget ud af at være en rummelig arbejdsplads med plads til at alle bliver hørt, samtidig med at vi holder et stort kundefokus, fortæller Mads Rebsdorf.

At strategien er rigtig og har gjort en forskel hos den nordiske IT-koncerns danske software-division er åbenlys. I 2017 har SMB enhederne således nået endnu en milepæl, da de for tredje år i træk har kunne fremvise imponerende vækstrater på toplinjen, så der i SMB enhederne blev omsat for 668 mio. kr. i 2017. Samtidig rammer Visma Danmark som helhed efter opkøb og fusioner en omsætning på knap 1,5 mia. kr. i 2017. En udvikling som Mads Rebsdorf har haft en helt central rolle i, da SMB divisionen bidrager med 45 % af den omsætning.

Respekt er nøgleordet ved opkøb

En del af væksten kommer fra koncernens opkøbsstrategi for at fuldende ambitionen om at være ledende leverandør af forretningssoftware til små og mellemstore virksomheder. Blandt opkøbene er bl.a. Bluegarden, e-conomic og Dinero. Succesfulde virksomheder og selskaber, som det har været vigtigt for Mads Rebsdorf at sikre samarbejdet i mellem.

Her gør frihed under ansvar sig således også gældende, hvor de opkøbte virksomheder selv får mulighed for at fastholde og udvikle kulturen og dermed sætte de fremadrettede rammer for medarbejderne.

- Visma vokser gennem opkøb og består af mange sammensatte kulturer, der i sig selv skaber en ny kultur. Formålet er således ikke at standardisere eller splitte selskaberne op, men at gøre dem endnu bedre. Selvom vi køber virksomheder, med virkelig gode produkter, så er medarbejderne den vigtigste del af virksomheden. Det er medarbejdernes begejstring for virksomheden, der smitter og får kunderne til at holde fast i os som samarbejdspartner. Derfor er medarbejderne meget i fokus i forbindelse med onboarding af en ny virksomhed, fortæller Mads Rebsdorf.

Med på Berlingskes Talent 100-liste

Et stærkt, strategisk flair for forretningsudvikling og de bemærkelsesværdige resultater har sikret Mads Rebsdorf en udnævnelse som et af Danmarks største erhvervstalenter i Berlingske Business Talent 100. En titel, Eilert Hanoa, der er nordisk direktør i Visma Software divisionen, ser som velfortjent.

- Vi har været igennem en fantastisk rejse i Danmark de seneste år, hvor Mads har leveret en strålende indsats med at etablere og udbygge Vismas position i Danmark, og han er en væsentlig medvirkende årsag til det gode samspil mellem det forretnings- og udviklingsmæssige i Visma.

De 100 navne blev offentliggjort den 20. april på en talentkonference og blev efterfølgende portrætteret i Berlingske Business´ Magasin.

Relevant information

Visma
https://www.visma.dk/

E-conomic
https://www.e-conomic.dk/


Billeder


Pressekontakt

Mads Rebsdorf
Direktør e-conomic
  21619100

Firma

e-conomic
Langebrogade 1
1411 København K, Danmark

  88 20 48 40

https://www.e-conomic.dk

Modtag nyheder fra e-conomic på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire