Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/04-19   -   Pressemeddelelse

Viceværten hedder Cloud



Med inspiration fra flyindustrien kan cloud-baserede Building Management Systemer styrke styringen i bygninger og skabe bedre mulighed for forebyggende vedligehold. Dominus, der netop har skiftet navn til Nordomatic, har allerede leveret den digitale løsning til over 100 danske kunder

Netbaserede løsninger vinder frem i mange brancher, men byggeriet er stadig præget af relativt klassiske processer. Men digitaliseringen trænger sig på med nye muligheder. Nu er det eksempelvis muligt at lægge styringen af bygningens køl, varme og ventilation op i skyen. Altså anvende en cloud-baseret løsning til intelligent styring af bygningsdriften og dermed gøre en bygning digital.

Fly har samme løsning
Danske Dominus, der er en del af nordiske Nordomatic-koncern, og som netop har skiftet navn til Nordomatic, er specialist i Smart Buildings. Deres nye Cloud Service-løsning er udviklet på tværs af selskaberne i Sverige, Norge og Danmark. Med den netbaserede løsning kan der leveres mere præcis aflæsning af data, men også hurtigere og mere effektiv service både forebyggende og ved behov.

- Løsningen er inspireret fra flyindustrien. Førhen havde man reservedele liggende i alle lufthavne. Nu har man i stedet placeret en computer på flyene, hvor data f.eks. kan forudse, at om 14 dage skal en flykomponent skiftes ud. I Cloud Service får vi på samme måde øjeblikkeligt besked, hvis der skulle opstå en fejl på en enhed, der samler data eller styrer enheder i en bygning, fortæller Ketil Juul, som er teknisk direktør i Nordomatic, der beskæftiger flere end 130 teknikere og specialister alene i Danmark.

Herudover kan den nye digitale løsning indfri Nordomatics ambition om sikkerhed for kunderne, der med ældre løsninger kunne risikere at få data i deres CTS-løsninger hacket. Systemerne er nu beskyttet ved hjælp af firewalls og kryptering. Det bliver samtidig lettere for den tekniker, som tilser bygningen at finde frem til den eller de enheder, der volder problemer.

Stor efterspørgsel på digital bygningsdrift
I øjeblikket oplever Nordomatic stor efterspørgsel på anvendelse af data på en bedre måde. Alene i løbet af det seneste år er 70 af virksomhedens danske kunder blevet koblet til Cloud Service-løsningen. Ketil Juul forventer, at dette antal bliver fordoblet eller tredoblet i løbet af 2019.

- Det er en overvældende god respons, vi har fået fra de kunder, der har valgt at tilkøbe produktet. Vi kan mærke, at flere og flere ønsker en mere digital adgang til deres Building Management System. Det ønske opfylder vi med Cloud Service-løsningen, der både er moden og fremtidssikret, lyder det fra Ketil Juul.

Ved at gå i skyen opnår kunderne en række klare fordele med bygningsadministrationen, der med cloud-baserede løsninger også bliver forberedt til fremtiden gennem Machine Learning og AI. Her bliver styringen af en bygnings drift mere og mere intelligent i takt med, at data vokser. Man kan samtidig forudsige f.eks. behovet for lys og varme, alt efter antallet af brugere i bygningen eller årstiden. Samtidig får kunden løbende sendt opdateringer og forbedringer direkte til systemet, når det er koblet op på cloud.

Proaktiv service
Ketil Juul fortæller yderligere, at Cloud Service også gør det muligt for Nordomatic at levere proaktiv service, før kunden ved, at der overhovedet er et problem i en bygning.

- Alt efter hvilken aftale kunden har, så har vi historisk foretaget halvårlige eller kvartalsvise servicetjek. Men når bygningerne er digitaliseret, kan vi overvåge dem og de tekniske komponenter i døgndrift året rundt. Dermed kan vi ikke alene reagere, når der opstår en fejl, men kan ofte også forudsige et nedbrud, fordi vi kan følge performance på anlæggene. Det højner sikkerheden for oppetid og giver dermed en bedre service for vores kunder, understreger Ketil Juul.

Fakta om Cloud Service
• Systemet Cloud Service behandler og regulerer data fra CTS-anlægget, der er placeret i bygningen, og som kunden selv kan tilgå. Samtidig kan Nordomatic også få fejlmeldinger og regulerer indeklimaet efter kundens angivet succeskriterier.
• For at undgå hackerangreb er Cloud Service installeret med diverse firewalls til forskel fra en computer placeret i bygningen, som blot var sikret med et password.
• Cloud Service minder om den teknologi, som anvendes i flyindustrien, hvor mekanikerne i dag får besked via data, om en reservedel snart skal skiftes. Tidligere var man nødsaget til at have reservedele liggende i hver lufthavn, da man ikke var klar over, hvornår de forskellige reservedele skulle skiftes.
• Nordomatic Danmark har oplevet en stigende efterspørgsel på produktet. I 2016 og 2017 oprettede virksomheden 30 kunder i systemet og i 2018 er der oprettet 70, så der i dag er 100 kunder, der bruger Cloud Service. Virksomheden forventer, at tallet bliver fordoblet i løbet af 2019.

Fakta om Dominus A/S og Nordomatic-koncernen
• Dominus blev stiftet af Jens Juul i 1997 og har siden udviklet sig til at være en af Danmarks førende leverandører af åbne og leverandøruafhængige styresystemer for lys, køl, varme og ventilation.
• Virksomheder som JTN, Dansk Automatikservice, H&N Technology, Modus og andre specialiserede teknik-virksomheder er de seneste år blevet en del af Dominus, der i dag beskæftiger flere end 130 medarbejdere i Danmark.
• Hovedkontoret ligger i Herning og herudover har virksomheden afdelinger i København, Karlslunde, Odense, Aabenraa, Aalborg, Aarhus og Næstved.
• I 2016 blev Dominus en del af Nordomatic-koncernen, der er en af Nordens førende uafhængige leverandør af smarte energi- og miljø-automatikløsninger til ejendoms-, installations- og byggevirksomheder inden for såkaldte ”Smart Buildings”.
• Koncernen beskæftiger på nordisk plan i alt godt 400 medarbejdere og omsætter for ca 750 mio. SEK.
• Nordomatic har kapitalfonden Adelis Equity Partners i ejerkredsen og har sat en ambitiøs vækststrategi for det nordiske marked. For at udnytte stordriftsfordele og markedsføringskræfter skifter alle selskaber i Sverige, Norge og Danmark henover 2019 navn til Nordomatic – heriblandt Dominus.
• Blandt kunderne er Arbejdernes Landsbank, DNU Skejby, DNV Skødstrup, Københavns Kommune, Moesgaard Museum, Odense Musik- og Teaterhus, TDC og ZOO København. Herudover løser virksomheden dybt specialiserede BMS- og CTS-opgaver i underentreprise for en række af landets største teknikentreprenører.

Relevant information

Nordomatic A/S
www.nordomatic.dk


Billeder


Pressekontakt

Toke Juul
adm. direktør - Nordomatic Danmark A/S
  53740405

Firma

Nordomatic Danmark A/S
Gavnøvej 2A
7400 Herning, Danmark

  +4597132688

www.nordomatic.dk

Modtag nyheder fra Nordomatic Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire