Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/11-19   -   Pressemeddelelse

Nordomatic klar til ny offensiv



Digitaliseringen tager fart inden for Building Management Systemer. En af markedets største spillere har udviklet flere innovative løsninger og er klar til et nyt fremstød i markedet. Til at stå i spidsen har Nordomatic rekrutteret en af branchens skarpeste profiler.

Ligesom mange andre tekniske områder oplever bygningsautomation i disse år en stigende grad af digitalisering. Og med digitaliseringen udvikles der stadigt flere løsninger, der skal bidrage til bedre styring af bygningernes tekniske installationer og reduktion af omkostningerne til energi, varme og køl.

Nordomatic-koncernen, der er en af Nordens største aktører inden for Smart Buildings, har udviklet en digital løsning, der blandt andet kan styre store bygningskomplekser med en tablet. Til at udbrede kendskabet til de nye cloud-baserede løsninger er det lykkedes Nordomatic at kapre Thomas Korsgaard Jensen, der er en af de største kapaciteter i branchen. Den erfarne specialist får blandt andet ansvaret for cloudservices på Sjælland og skal herudover stå for rådgivning af strategiske kunder på tværs af regionen og Nordomatics selskaber i Norden.

Merværdi gennem de rigtige løsninger
- Offentlige og private virksomheder forventer professionel rådgivning om relevante løsninger til netop deres behov. Thomas har et helt unikt og stærkt kendskab til branchen og ved, hvilke løsninger der skaber merværdi for kunderne, fastslår adm. direktør Toke Juul fra Nordomatic Danmark A/S, der ikke er bleg for at indrømme, at de med ansættelsen af Thomas Korsgaard Jensen får en stor og anerkendt kapacitet i organisationen.

Som salgschef skal Thomas Korsgaard Jensen sammen med Nordomatics regionschefer og tekniske specialister understøtte konverteringen af Nordomatics eksisterende kunder over på de nye løsninger samt at få nye kunder ombord i digitale løsninger, der kan bidrage til at skabe bedre bundlinje og brugertilfredshed.
- Nordomatic står ekstremt stærkt i markedet og har gennem mere end tre årtier skabt værdi for kunderne. Med de nye cloudbaserede løsninger bryder de lydmuren for avancerede Building Management Systemer, og jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af holdet, siger Thomas Korsgaard Jensen, som med skiftet til Nordomatic får 150 nye kolleger i Danmark og 450 kolleger i hele Norden.

Brancheerfaring gennem 25 år
Den nye salgschef er oprindelig uddannet elektriker. Han arbejdede i faget i seks år samtidig med, at han spillede fodbold i Brøndby IF. Herefter startede han som montør hos Kemp & Lauritzen, hvor han spurgte sin daværende chef, hvordan man blev sælger:
- Det vidste han faktisk ikke, men gav mig en prøveperiode på tre måneder som salgsingeniør. Det endte med, at jeg forblev i stillingen og var en del af Kemp & Lauritzen i 4 år, fortæller Thomas Korsgaard Jensen, som herefter kom til Schneider Electric, hvor han var i 11 år.”

Han har også prøvet kræfter med at være selvstændig. En periode, der gav ham et lærerigt forhold til penge.
- Som selvstændig fik jeg øjnene op for, hvad ting koster, og hvad man bruger penge på i sin virksomhed. Så jeg forstår udmærket godt, hvorfor kunderne er omkostningsbevidste. Heldigvis kan vi jo ofte bidrage til at skabe bedre bundlinjer. Og ikke kun på økonomiske måltal, understreger Thomas Korsgaard Jensen.

Stadig glad for fodbold
I Nordomatic er samtaleemnet ofte fodbold, og her kan Thomas Korsgaard Jensen som tidligere fodbold¬spiller selvfølgelig også være med. Og selvom han fortsat nyder at skyde til bolden i ny og næ, er det dog mere jernhesten, fitnesscenteret og golfen, han i dag bruger sin fritid på. Thomas Korsgaard Jensen bor i en ombygget tidligere landsbyskole i Himmelev ved Roskilde sammen med sin kone. De har to sammenbragte døtre på 18 og 24 år, hvor den ældste er flyttet hjemmefra.


Relevant information

Nordomatic A/S
www.nordomatic.dk


Billeder


Pressekontakt

Toke Juul
adm. direktør - Nordomatic Danmark A/S
  53740405

Firma

Nordomatic Danmark A/S
Gavnøvej 2A
7400 Herning, Danmark

  +4597132688

www.nordomatic.dk

Modtag nyheder fra Nordomatic Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire