Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/06-21   -   Pressemeddelelse

Nordomatic leverer nyt rekord-år



Målrettede opkøb, serviceopgaver hos eksisterende kunder og øget fokus på Verdensmålene har sammen med stigende efterspørgsel på digitale energiløsninger skabt en stigning i bruttofortjenesten på 30% i Nordomatic Danmark A/S, der nærmer sig en egenkapital på 100 mio. DKK og nu beskæftiger over 150 ansatte

Selvom corona-pandemien har kostet hele brancher og mange virksomheder dyrt, har pandemien ikke rokket ved landets voksende behov for intelligent bygningsautomatik. Nordomatic-koncernen er en af Nordens førende inden for bygningsautomatik og Smart Building-teknologi. På nordisk plan nærmer omsætningen sig milliarden, og også i Danmark øger koncernen sine markedsandele.

Trends og teknologier skaber vækst
Det er sket gennem en målrettet vækststrategi, dels med målrettede opkøb, hvor Grue + Hornstrup rådgivende ingeniører blev købt i starten af 2020, dels gennem organisk vækst blandt andet med øget fokus på serviceopgaver hos eksisterende kunder samt udvikling af egne, cloudbaserede løsninger.
- Udover de muligheder, vi selv har grebet i markedet, er tiden jo også med os på den store samfundsmæssige klinge. Efterspørgslen fra kunderne på på energioptimering og klimaløsninger er tydeligvis nu blevet en faktor, der er med til at drive efterspørgslen på løsninger som vores, siger adm. direktør Toke Juul fra Nordomatic Danmark A/S.

Det danske selskab nærmer sig 100 mio. DKK i egenkapital og med en soliditetsgrad på 53,3% er virksomheden velkonsolideret. I 2020 er det danske selskab vækstet knap 30 procent i bruttofortjeneste, der lander på 56 mio. DKK. Bundlinjen er fulgt med og ender på et resultat på 17,2 mio. DKK, hvilket er en vækst på 16% i forhold til 2019.kroner. Antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere er steget fra 124 i starten af året til 152 ved indgangen til 2021.

Øget fokus på service
Væksten skyldes blandt andet et øget fokus på servicekoncepter og -løsninger til de eksisterende kunder, hvor Nordomatic med afsæt i kundernes forskellige behov og krav kan tilbyde abonnementsløsninger inden for eksempelvis Drift, SmartHeating og ECOpilot på Platin, Guld, Sølv og Bronze-niveau.
- Hele 2020 har vi målrettet arbejdet på at optimere vores service til vores eksisterende kunder, så vores koncepter og løsninger er på forkant med markedskravene og kundernes behov. Vi har blandt andet investeret kraftigt i vores servicecenter og 24/7-vagt-ordning, og den samlede indsats har resulteret i mange nye servicekontrakter, så vi i stigende omfang står for den løbende service og forebyggende vedligehold af kundernes BMS-anlæg. fortæller Toke Juul.

Digitale tjenester i fremmarch
I 2020 er efterspørgslen på netbaserede SmartCloud-løsninger steget, og det har betydet, at der har været ekstra bud efter Nordomatics kompetencer. Gennem en kombination af BMS-løsninger og virksomhedens SMART-applikationer effektiviserer virksomheden kundernes løsninger ved overvågning af udviklingen i driften og optimering af løsningerne. Kunderne opnår større økonomiske, klimamæssige og trivselsmæssige fordele i driften af deres bygningers energistyring.
- På grund af klimaudfordringerne er energireduktion efterhånden højt på prioriteringslisten hos mange virksomheder. Med en Smart Building-løsning kan man komme rigtig langt, fordi udsvingene i energiforbruget mindskes markant, hvilket både er godt for klimaet samt energiregningen. Og vi er glade for, at vi kan hjælpe vores kunder med både at komme nærmere deres mål for energioptimering og samtidig optimere driftsudgifterne, fortæller Toke Juul.

Strategisk fokus på FN’s Verdensmål
Det øgede fokus på udvikling af digitale løsninger og kundetilpassede servicekoncepter understøtter det strategiske arbejde med bæredygtighedsmål, hvor koncernen på Nordisk plan har udvalgt syv af FN’s 17 Verdensmål. I en netop udgivet bæredygtighedsrapport oplister koncernen en række indsatsområder på egne og kundernes vegne.
- Bygninger og ejendomme står for godt en tredjedel af CO2-udledningen på verdensplan. Cirka 40 procent af hele EU’s energiforbrug, og 36 procent af CO2 emissionerne stammer fra bygninger. Næsten 75 % af dagens bygningsmasse er kategoriseret som energiineffektiv. Vores løsninger er med til at udnytte det enorme potentiale for energibesparelser. Her kan de intelligente BMS-systemer og smart cloud-teknologier virkelig gøre en stor forskel, siger Toke Juul.

Bæredygtighedsstrategien gælder for hele Nordomatic-koncernen og skal tegne koncernens arbejde med bæredygtighed indtil 2030. Koncernen vil blandt andet reducere med 150.000 ton færre Co2 emissioner hos deres kunder, samt en reduktion på 12,5% procent i virksomhedens egne CO2 emissioner i 2025.

I 2030 er målene, at kundernes emissioner af CO2 skal være faldet med 300.000 ton, mens Nordomatic skal anses som den mest bæredygtige virksomhed i branchen. Koncernen er dog allerede godt på vej. Det seneste år har koncernen således opnået 69.000 ton færre CO2 emissioner hos sine kunder.


Relevant information

Nordomatic Danmark A/S
www.nordomatic.dk

2020 Årsrapport Nordomatic Danmark CVR
Nordomatic i vækst - 2020 årsregnskab DK

Billeder


Pressekontakt

Toke Juul
adm. direktør - Nordomatic Danmark A/S
  53740405

Firma

Nordomatic Danmark A/S
Gavnøvej 2A
7400 Herning, Danmark

  +4597132688

www.nordomatic.dk

Modtag nyheder fra Nordomatic Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire