Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/07-21   -   Pressemeddelelse

Nordomatic sikrer godt indeklima på supersygehuset i Gødstrup



Smart Building-operatøren har udført teknisk entreprise med 2.000 zoner for 100 mio. på Region Midtjyllands nye hospital, der rummer operationsstuer, faciliteter og flere end 400 senge fordelt på 145.000 m2.

I uge 26 afleverede Nordomatic den sidste etape af sin store entreprise med bygningsautomation på DNV-Gødstrup, Region Midtjyllands nye supersygehus ved Herning. Dermed har koncernen kunnet afslutte alle sine etaper inden for de fastsatte tidsrammer på et hospitalsbyggeri, der ellers er slemt plaget af forsinkelser.

Hospitalet bliver på 145.000 kvadratmeter og kommer blandt andet til at rumme 409 senge/enestuer. For at sikre et behageligt indeklima for både patienter og personale er der investeret ca. 100 millioner kroner i det Building Management System, som Nordomatic har udført.

Systemet skal styre bl.a. lys, varme og ventilation i mere end 2.000 zoner. BMS-anlægget overvåger desuden alarmer fra blandt andet køle/fryseskabe, pumpebrønde, rørpostanlæg, affald- og linnedsug, UPS-anlæg og signaludveksling fra bl.a. tryklufts- og vakuumanlæg.

Teknologi i topklasse
- Det er en løsning i teknologisk topklasse, hvor lys, temperaturer og ventilation styres automatisk efter forholdene udenfor. Er der direkte sollys, kører persiennerne selv ned. Er det koldt udenfor, afpasser systemet selv temperaturen indenfor. Og når det er mørkt udenfor, lukker persiennerne til, så man ikke kan kigge ind udefra, oplyser Carsten Thomsen, som fra Nordomatics danske hovedkontor i Herning er projektleder på den store opgave i Gødstrup, 4 km fra kontoret.

Byggeri plaget af forsinkelser
Men mange andre dele er det 3 mia. kr. store projekt har været ramt af problemer, er det gået ganske glat for de entrepriser, som Nordomatic har stået for siden slutningen af 2016. Ifølge Carsten Thomsen har der ikke været andre udfordringer end dem, man kan forvente i et projekt af den størrelse.
- Der har været en del negativ omtale af projektet, men jeg må sige, at vi har haft et rigtig godt samarbejde med rådgivere, byggeledelse og bygherre. Vi har hjulpet hinanden i en konstruktiv dialog og fundet gode løsninger på de udfordringer, der har været.
- I Gødstrup har vi også haft ABA – automatisk brandalarmering, ADK – adgangskontrol og TVO – tv-overvågning med i entreprisen Det er løst rigtig fint af vores to underleverandører, Autronica Fire and Security A/S og Certego A/S, oplyser Carsten Thomsen.

Foruden akuthospitalet har Nordomatic også været involveret i det tilhørende psykiatriafsnit, datacentre og NIDO – et forsknings- og uddannelsescenter på matriklen. I gennemsnit har koncernen og de to underleverandører dagligt haft 25-30 mand på byggepladsen.

Intelligent styring af energi
Det indgik i udbuddet, at når hospitalet og de øvrige afdelinger kommer i drift, skal energiforbruget holdes inden for en fastlagt ramme. Her spiller de intelligente styringer selvsagt en stor rolle i at sikre, at der ikke bruges unødig energi. Nordomatic har derfor også indgået en serviceaftale, inklusive tilkaldevagt, med Region Midtjylland.

Alt er programmeret ind i systemerne, men der er også mulighed for manuel styring. Derfor skal Nordomatic også udføre instruktion og uddannelse af forskellige brugergrupper blandt hospitalets tekniske mandskab. Projektet i Gødstrup placerer sig i top-10 af de opgaver, som Nordomatic har udført herhjemme. Koncernen er også med i supersygehusbyggeriet i Skejby ved Aarhus.


Relevant information

Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest
https://www.vest.rm.dk/presse/kontakt-til-hospitalsenheden-vest/

Nordomatic Danmark A/S
www.nordomatic.dk

Nordomatic sikrer godt indeklima på supersygehuset i Gødstrup

Billeder


Pressekontakt

Carsten Thomsen
Projektleder, Nordomatic Danmark A/S
  51675922
Toke Juul
adm. direktør - Nordomatic Danmark A/S
  53740405

Firma

Nordomatic Danmark A/S
Gavnøvej 2A
7400 Herning, Danmark

  +4597132688

www.nordomatic.dk

Modtag nyheder fra Nordomatic Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire