Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/01-20   -   Pressemeddelelse

Er din bil klar til den nye benzin?

Efter årsskiftet skal bilister med ældre biler være opmærksomme, når de tanker. Benzinen har fået et højere indhold af ethanol, og ikke alle biler kan køre på denne benzin. INGO i Fredericia har derfor valgt at supplere med oktan 98 (E5), så også bilister med ældre biler kan tanke til lav pris.

De færreste har nok lagt mærke til, at der efter nytår står E10 frem for E5 på benzinstanderen. Fra 1. januar er der nemlig introduceret en ny benzinstandard i Danmark på grund af et lovkrav om større iblanding af bioethanol i brændstof. Oktan 92 og 95 med 5 procent bioethanol (E5) er erstattet af oktan 92 og 95 med 10 procent bioethanol. Alle biler, der er produceret efter 1. januar 2011, er godkendt til den ny benzin. Men kører du i en ældre bil, kan du ødelægge bilens motor, hvis du tanker den nye E10 benzin.

Løsningen er at skifte til et højre oktantal end 95 oktan. Det billigste alternativ er 98 oktan, som INGO på Snarremosevej i Fredericia har valgt at tilbyde som erstatning. Oktan 98 vil være lidt dyrere end oktan 95. Da alle biler altid kan køre på et højere oktan end det anbefalede, vil alle biler kunne vælge oktan 98.

”Den danske bilpark er gammel, og det betyder, at nogle har brug for fortsat at kunne køre på benzin med kun 5 procent bioethanol. De skal også have mulighed for at tanke til lav pris. Vi har derfor på stationen i Fredericia valgt at tilbyde 98 oktan som alternativ for de bilister, der ikke kan skifte til E10. Det har vi valgt på 51 af vores i alt 155 stationer,” siger Jesper Hyldal, der er salgsdirektør for INGO.

Frem til at alle de 51 stationer har fået den nye 98 oktan E5 benzin, vil der forsat være oktan 92 E5 som alternativ. Så ingen vil være efterladt uden alternativer på de 51 INGO stationer.

Det er EU's VE-direktiv, som kræver, at 10 pct. af brændstof skal bestå af vedvarende energiforme. Benzin med større indhold af det plantebaserede bioethanol sænker C02-udledningen. Men er bilen ikke godkendt til den højere mængde bioethanol, så vil bilens pakninger og belægninger hurtigere blive slidt ned, og efter noget tid vil motoren få problemer og på sigt blive ødelagt. Så der er god grund til lige at kontrollere sin bil, hvis den er fra før 2011.

”Vi anbefaler, at man lige tjekker sin bil. Det er cirka fem procent af de danske biler, der vil få problemer med E10 benzinen. De bilister, der skal være særligt opmærksomme, er dem med ældre biler fra 90’erne eller nogle af de første modeller med turbo-indsprøjtning. Så tjek det og gå efter oktan 98, hvis bilen ikke kan køre på E10 benzinen”, lyder anbefalingen fra Jesper Hyldal.

For yderligere information, kontakt venligst:
Jesper Hyldal, salgsdirektør INGO, tlf. 2124 4755

Fakta om INGO
INGO (tidligere JET) var i 1985 blandt de første i Danmark, der etablerede tankstationer med selvbetjening og lav pris på brændstof.
INGO har i dag 155 automatstationer i Danmark. På 41 stationer tilbyder INGO CARWASH til lav pris. INGO tilbyder en lav og fair pris til alle kunder uden komplicerede rabatter eller andre bonussystemer. Det er altid den lave pris på prisskiltet, der gælder.
INGO har siden 2012 været ejet af det canadiske selskab Alimentation Couche-Tard.

Relevant information

Tjek bilen på:
https://www.drivkraftdanmark.dk/wp-content/uploads/2019/11/Tjek-din-bil.pdf


Billeder


Pressekontakt

Niels Svanborg
  +45 25 15 90 12
  2515 9012

Firma

Ingo
Postboks 139
0900 København C., Danmark

  +45 80 20 80 88

https://www.ingo.dk/

Modtag nyheder fra Ingo på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire