Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/09-19   -   Pressemeddelelse

VVS-installationer er ligesom en bil



Mange går på kompromis med deres VVS-installationer, som kan betyde skader på boligen og unødvendige udgifter. Skaderne kan undgås ved at syne og servicere boligens installationer, ligesom man gør på sin bil

Ofte får mange husstande og virksomheder først besøg af en VVS-installatør, når vandet fosser ud af et lækket rør, eller når en vandhane drypper. Ifølge brancheorganisationen Pension & Forsikring opstår der i lejligheder og huse ca. 100.000 vandskader om året, som kan have store konsekvenser for beboerne. Heldigvis kan man komme mange skader i forkøbet, lyder det fra en erfaren VVS-mester.

- Ved at foretage et forebyggende servicetjek af husstandens rør og installationer hvert andet år kan mange lækager eller forstadier til brud og slitage opdages, siger Partner Lars Petersen fra Thorsen & Petersen VVS A/S i Roskilde.

Forebyggende servicetjek
En gode måde at sikre sig mod brud og slitage er at tænke på sine installationer i ejendommen ligesom sin bil. Hvis den kommer til periodisk syn og får vedligeholdt den tekniske standard, holder den længere og er mere stabil i hverdagen.

Hos Thorsen & Petersen er medarbejderne jævnligt vidne til tilfælde, hvor vandskader og defekte installationer kunne have været undgået ved et servicetjek.

- Vi har bl.a. oplevet et tilfælde med et gammelt rør i en lejlighed, hvor afspærringer var skyld i en kæmpe vandskade, der gik ud over tre lejligheder. Det er sådan en skade, som kunne have været undgået ved et servicetjek. Vores erfarne montører og teknikere ville have opdaget, at afspærringer og rør skulle skiftes, siger Lars Petersen og fortsætter:
- For husstanden kan det være svært at vide, hvornår VVS-installationer skal udskiftes eller kræver en kærlig hånd. Vi anbefaler som tommelfingerregel, at man får et servicetjek samme år, som bilen skal synes.

Samtidig tilføjer Lars Petersen, at ældre bygninger med fordel kan montere en lækagesikring som automatisk lukker for vandet ved rørbrud for at undgå vandskader i boligen.

Undgå ærgerlige udgifter
Skaderne kan være af forskellig art. Det er alt fra sprængte rør til et for højt energiforbrug, der typisk alarmerer forbrugeren om, at noget er galt. Men Lars Petersen ser ofte, at forbrugerne ikke er opmærksomme på ændringer i regningen – eller reagerer, før skaden er sket og derfor får de ubehagelige ekstraregninger. Han anbefaler derfor, at man allierer sig med en VVS-installatør, som kan undersøge installationerne.

- Når man får et servicetjek af sine VVS-installationer, forlænger man også levetiden på installationerne. Desværre er det sjældent, vi bliver ringet op for at tjekke gamle rør. Det sker primært i forbindelse med ejerskifte og tilstandsrapporter, men i hverdagen ringer folk først, når skaden er sket, og der er det for sent, fremhæver Lars Petersen.

Lars Petersen opfordrer forbrugerne til at opfatte et servicetjek af boligens VVS-installationer som al anden vedligeholdelse af boligen.

- Det forlænger levetiden på installationerne og reducerer risikoen for vandspild og vandskader markant. Det er samtidig mere bæredygtigt, idet man formindsker unødvendigt overforbrug af energi, understreger Lars Petersen.

Udover periodisk servicetjek af VVS-installationerne opfordrer Lars Petersen også til, at man selv holder øje med varmeregningen og vandmåleren en gang om måneden for at se, om der er sket ændringer. Usædvanlige udsving er nemlig ofte et tegn på, at noget er galt, og at der derfor skal tjekkes op på rørene i husstanden. Herved kan mange skader undgås.


Relevant information

Hjemmeside
www.tp-vvs.dk/


Billeder


Pressekontakt

Lars Petersen
Partner
  46 36 25 32

Firma

Thorsen & Petersen VVS A/S
Tjærebyvej 61
4000, Roskilde

  78761490

http://tp-vvs.dk

Modtag nyheder fra Thorsen & Petersen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire