Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/10-19   -   Pressemeddelelse

Presseinvitation: Årets største Proptech-event med Andrew Baum m.fl.



Mød den 18. november Professor Andrew Baum fra Said Business School og Oxford University samt Roelof Opperman og danske Peter Ankerstjerne, der fortæller, hvordan proptech kommer til at ændre ejendomssektoren frem mod 2030. VÆR OPMÆRKSOM: KUN FÅ PRESSEPLADSER TILBAGE!

Hvilken retning blæser vindene inden for køb, salg og drift af ejendomme? Og hvordan kommer proptech til at påvirke de samme områder i fremtiden?

PropTech Denmark samler fra ind- og udland nogle af de mest anerkendte forskere og eksperter i nye teknologiers impact på det fremtidige ejendomsmarked.

Mød manden bag rapporten ‘Proptech 3.0: Future of Real Estate’
Andrew Baum leder til daglig The Future of Real Estate, som er et fireårigt forskningsprogram under Oxford University og Said Business School. Her undersøger han sammen med sit team af forskere, hvordan innovation og teknologi vil påvirke den globale ejendomssektor frem mod 2025 og 2030.

Andrew Baum er samtidig manden bag den banebrydende rapport ‘Proptech 3.0: Future of Real Estate’, som beskriver de dramatiske ændringer, som ejendomsbranchen står over i de kommende år. Rapporten var den mest downloadede Oxford Said-rapport i 2017. Andrew Baum blev desuden valgt som en af de tre mest indflydelsesrige mennesker i Proptech på Lendinvest-listen 2017.

Baum: ”Store forandringer på vej”
”Proptech 3.0 kommer til at skabe store forandringer. I fremtiden vil folk bo højere oppe, droner vil levere varer samtidig med, at man kører ned i bygningen for at arbejde, dyrke sport, handle ind, gå på apoteket og gå i skole på de nederste etager. Alt dette bliver muligt med nye teknologier,” fortæller Andrew Baum.

Roelof Opperman og Peter Ankerstjerne
Roelof Opperman er administrerende direktør ved det californiske venture capital-firma, Fifth Wall VC. Virksomheden har for nylig investeret i bl.a. boligsalgshjemmesiden Opendoor, softwarevirksomheden VTS, der leverer kommerciel ejendomssoftware samt el-løbehjulslevrandøren Lime. Opperman var foredragsholder på MIPIM 2019.

Oplev i den forbindelse også danske Peter Ankerstjerne fortælle om, hvordan nye teknologier skal servicere Millennium-generationen, som kræver skræddersyede, bæredygtige produkter af høj kvalitet på kontoret og derhjemme.

Peter Ankerstjerne er netop skiftet fra ISS, hvor han har været i 24 år, senest som CMO, direktør for marketing. Nu er han begyndt at implementere verdens største kontorsamfund WeWork's løsning for virksomheder i hele Europa. Han tiltrådte som chef for FM og Workplace Experience hos PxWe for EMEA, Europa, Mellemøsten og Afrika.

TID&STED:
18.11. kl. 12.30-16. Kuppelsalen, Laksegade 10, Danske Bank, København K.

PROGRAM FOR DAGEN: DET KAN DU OPLEVE
Kl. 12.30-13.00: Ankomst og netværk
Kl. 13.00-13.10: Velkommen og introduktion ved Rasmus Juul-Nyholm, formand for PropTech Denmark og Nadim Stub, adm. direktør PropTech Danmark
Kl. 13.10-13.50: Hype og muligheder? Professor Andrew Baum, Oxford University og Said Business School. Sådan vil proptech forandre de internationale ejendomsmarkeder mod 2025 og 2030. Kommende tendenser som de professionelle i markedet skal forholde sig til.
Kl. 13.50-14.10: Andrew Baum, Venture Capital, Fifth Wall.
Kl. 14.10-14.30: Pause
Kl. 14.30-14.50: Serviceløsninger, Peter Ankerstjerne, SVP, chef for Digital FM & Workplace Experience hos PxWe, WeWork
Kl. 14.35-14.50: Ecosystems in the built Environment, Torben Klitgaard, Hub Director, Blox Hub
Kl. 14:50-15.05: Pause
Kl. 15.05-15.35: Paneldebat og spørgsmål
Kl. 15.35-16.00: Netværk
Kl. 16.00-18.00: Generalforsamling for stiftende medlemmer af PropTech Denmark. Faciliteret af Rasmus Juul-Nyholm, formand for PropTech Denmark og Nadim Stub, adm. direktør, PropTech Danmark.

PRAKTISK:
Eventet løber af stablen i timerne inden PropTech Denmarks generalforsamling, som kun er for medlemmer af PropTech Denmark.

Jeg glæder mig til at se dig.

Med venlig hilsen

Nadim Stub, adm. direktør
PropTech Denmark


Relevant information

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER
https://app.tame.events/e/87345430

"BIG CHANGES AHEAD", VIDEO MED ANDREW BAUM
https://www.youtube.com/watch?v=rzYuUNkcDk4

LOCATION: KUPPELSALEN, DANSKE BANK, LAKSEGADE 10, KBH. K
https://bit.ly/34gUPRE


Pressekontakt

Nadim Stub
Adm. direktør
  2672 2884

Firma

PropTech Denmark
BLOXhub Bryghusgade 8
1473 København, Danmark

  2672 2884
  2672 2884

https://www.proptechdk.dk/

Modtag nyheder fra PropTech Denmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire