Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/11-20   -   Pressemeddelelse

Estatetool hjælper store ejendomsoperatører med digitalisering



Estatetool oplever en stigende interesse fra især pensionskasser og store ejendomshuse, som gennem digitalisering kan reducere liggetiden og omkostningerne ved salg af ejendomme.

Hvilke udfordringer har ejendomsudviklere, mæglere, pensionskasser, entreprenører og designbureauer tilfælles i forbindelse med salg af ejendomme?

Svaret er kort og godt øget behov for at automatisere en lang liste af tidskrævende handlinger, der ellers koster medarbejderne blod, sved og masser af timer at løse. Firmaerne kan undgå en masse ekstraomkostninger.

Besparelser på 10-20 procent
Nu oplever Estatetool, der ved hjælp af avancerede SaaS-værktøjer giver ejendomsaktører et realtidsoverblik over ejendomme sat til salg eller udlejning, en stigende interesse i markedet.

- Overordnet henvender vi os til alle led ud mod markedet og slutkunden, der leder efter en bolig eller erhvervslejemål. Men især de store aktører med betydelige ejendomsporteføljer, som de både har været med til at finansiere, udvikle, sælge og drifte, viser lige nu ekstra interesse. Pensionskasser og større operatører - som f.eks. Newsec og NREP – kan opnå betydelige gevinster med vores værktøjer. Helt generelt for de opgaver, vi hjælper med, ser vi ofte besparelser på op til 10-20 procent.

Kortere liggetid
- Herudover sørger vores system for, at lejligheder automatisk ryger tilbage på markedet og gjort klar til genudlejning, med det samme når en lejer opsiger. I stedet for at udlejer måske først får sat en mægler på genudlejningen, når lejeren er flyttet. Det reducerer liggetiden, hvilket er en væsentlig faktor i lønsomheden inden for leje, der har en langt mindre margin end salg, siger Thomas Grube, CEO hos Estatetool.

Systemet lagrer i princippet alle stamdata omkring det enkelte projekt, de enkelte boliger eller lejemål, samt købere og lejere. På den måde kan brugeren f.eks. se, hvor hurtigt en bolig bliver solgt, prisniveauet og antal deltagere til Åbent Hus. Det giver mulighed for at reducere fejl og antal indtastninger. Et større datagrundlag betyder desuden en mere effektiv anvendelse af markedsføringsbudgettet samt kalkuler baseret på pris, liggetider mv. Til hver målgruppe kan Estatetool udvikle pdf’er af f.eks. salgsprospekter, som giver det rette overblik, og skaber fremdrift i salget.

Branchen transformerer
- Ejendomsbranchen er stadig et stykke bagud i forhold til it og digitalisering sammenlignet med bl.a. bank- og forsikringsbranchen samt mange industrier inden for produktion, logistik og transport. Men branchen er ved at transformere sig, og det er det markedsbehov, vi vil være en del af, siger Thomas Grube.

Virksomheden har for nylig indledt et samarbejde med PropTech Denmark, der netop hjælper sine medlemmer og partnere med at accelerere digital og teknologidreven innovation og forretningsudvikling. Samarbejdet skal åbne døren til nye kunder.

- EstateTool har de seneste år formået at skabe et sundt start-up med stærk organisk vækst. Det har de gjort med udgangspunkt i en filosofi om samarbejde og bred systemåbenhed. Vi ser frem til at arbejde sammen med dem om, at hele økosystemet – proptechs og ejendomsprofessionelle – får gavn tilgangen, fortæller Nadim Stub, adm. direktør hos PropTech Denmark.

Billeder


Pressekontakt

Nadim Stub
Adm. direktør
  2672 2884

Firma

PropTech Denmark
BLOXhub Bryghusgade 8
1473 København, Danmark

  2672 2884
  2672 2884

https://www.proptechdk.dk/

Modtag nyheder fra PropTech Denmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire