Få ditt eget presserom

Motta nyheter fra oss
23/09-03   -   Pressemeldinger

KIRK telecom A/S lancerer trådløs IP telefoni

KIRK telecom A/S lancerer KIRK System 1500 IP, som gør det muligt for virksomheder at anvende trådløse DECT telefoniløsninger af høj kvalitet i Internet (IP) telefonsystemer. KIRK System 1500 IP er kompatibel med et Cisco CallManager netværk, og opfylder kravene til Cisco AVVID (Architecture for Voice and Video Integrated Data) Partner program. Med denne løsning står KIRK telecom særdeles stærkt på det voksende marked for IP telefoni.


KIRK telecom deltager i Cisco AVVID Partner Program som IP telefonipartner. Gennem deltagelse i Cisco AVVID Partner Program tilbyder KIRK System 1500 IP virksomheder og organisationer de mange fordele ved IP telefoni. Den trådløse KIRK IP telefoniløsning integrerer innovativ IP teknologi med de velkendte DECT kvaliteter, og lanceres som svar på den stigende efterspørgsel på trådløse IP løsninger til det professionelle erhvervsmarked over hele verden.

KIRK telecom vurderer, at salget af IP baserede omstillingsanlæg (IP PBX) i USA er steget med ca. 16% over de sidste 3 år.

“Markedet for IP telefoni er i stigende grad drevet af målbare gevinster i slutbruger-produktivitet og omkostningseffektivitet. For de fleste virksomheder er det ikke længere et spørgsmål om, men snarere hvornår, de skal skifte til IP telefoni. Med vores trådløse IP telefoniløsning og Cisco AVVID partnerskabet er vi på forkant med markedet, og vil styrke vores position efterhånden som mulighederne udvikler sig," siger Ole Lysgård Madsen, Salgs- og marketing direktør, KIRK telecom.

Der er i Cisco AVVID Partner programmet fastsat en række krav til partnernes produkter, der skal sikre kompatibilitet med Cisco netværksteknologi. Alle Cisco AVVID partner produtker testes af en uafhængig tredjepart, og dermed sikres de professionelle erhvervskunder adgang til anvendelsen af innovative virksomhedsløsninger.

De mange IP telefonipartnerne i Cisco AVVID Partner programmet betyder, at kunderne får langt flere valgmuligheder inden for integrerede tele/data produkter og services. Disse løsninger er bygget på Cisco AVVID, som er en åben, standardbaseret netværksarkitektur. Arkitekturen danner rammen om de internetløsninger vi kender idag, og viser samtidig vej til en integreret plan for fremtidige forretnings- og teknologistrategier.

En af de første kunder til den trådløse KIRK IP-løsning er Alexandra Instituttet, Århus, som er en organisation, hvor uddannelsesinstitutioner og visionære virksomheder udnytter hinandens kompetencer for at styrke forskning, udvikling, videndeling og uddannelse indenfor IT-området.

“Vores organisation er baseret på netværkssamarbejde og derfor er fleksibilitet en afgørende faktor for os. Det er årsagen til, at vi har besluttet at skifte til IP-telefoni. Vi har valgt KIRK System 1500 IP, da denne DECT-baserede løsning leverer den høje talekvalitet, som vi forlanger," siger Direktør Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet. NetDesign A/S, KIRK distributør og Cisco forhandler, er ansvarlig for salg og installation af løsningen til Alexandra Instituttet.

"Cisco støtter åbne, standardbaserede netværksinfrastrukturer, og fokuserer ligesom KIRK telecom på integrerede løsninger. Gennem denne vision tilbyder Cisco AVVID Partner programmet virksomheder et stærkt valg – nemlig muligheden for at udvide Cisco infrastrukturen med partnernes produkter og teknologier, " tilføjer Mike Ansley, Europe, Middle-East, Africa marketing director, Advanced Technologies, Cisco Systems.

IP telefonipartner-løsningerne komplementerer og udvider Cisco AVVID programmet med erhvervsløsninger, som hjælper kunderne med at forbedre kundepleje, reducere omkostningerne og øge produktiviteten. Disse løsninger inkluderer opkaldsadministration, samtalekvalitet, samt video og audio kommunikation.

Med Cisco AVVID som den grundlæggende arkitektur for netværk, der er designet logisk, stabilt, sikkert, skalerbart og let tilgængeligt, kan IP telefonipartner-løsningerne integreres med Cisco IP telefoniprodukter som Catalyst 6000 serices switches, Cisco CallManager, Cisco Media Convergence Server, Cisco Integrated Communications System og Cisco IP IVR.

KIRK System 1500 IP er baseret på Digitally Enhanced Cordless Telephony (DECT) teknologi, der tilbyder virksomheder og organisationer fordele som unik lydkvalitet, seamless handover mellem basestationer, og samtaler, der ikke kan hackes. Det modulære KIRK system består af en Wireless Mobility Server og et antal basestationer, trådløse repeatere og trådløse telefoner. Systemet kan udvides og tilpasses virksomheders skiftende behov, og sikrer derved en profitabel investering.

For yderligere information:
Peter Skov, Adm. Direktør, KIRK telecom A/S
Tlf. +45 76281216, e-mail ps@kirktelecom.com

Ole Lysgård Madsen, Salgs- og marketingdirektør, KIRK telecom A/S
Tel +45 76281180, e-mail olm@kirktelecom.com

Om KIRK telecom A/S
Baseret på visionen “Creating wireless communities" har KIRK telecom udviklet kernekompetencer indenfor trådløs kommunikation.

KIRK telecom er en danskejet virksomhed, som udvikler, producerer og markedsfører trådløse kommunikationsløsninger. KIRK telecom er en førende aktør på markedet for professionelle trådløse kommunikationsløsninger, der baserer sig på licensfri radiostandarder. Produkterne sælges dels som KIRK brandede produkter, dels som integrerede OEM løsninger.

Læs mere på www.kirktelecom.com

Pressekontakter


Selskap

KIRK telecom A/S
Langmarksvej 34
8700 8700 Horsens, Norge

   +45 76281216

http://www.kirktelecom.com

Motta nyheter fra KIRK telecom A/S via epost

Registrer deg her
Fortell og spre dine gode nyheter med MyPressWire, og vis dem frem i ditt eget unike presserom på nett. Kom i gang nå!
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater