Få ditt eget presserom

Motta nyheter fra oss
07/05-07   -   Pressemeldinger

Terrassevarmer med unik varmeeffekt

Term 2000 IP 65 fra Appliance er et så nyt bud på en effektiv terrassevarmer, at den dårligt er nået ud til forhandlerne endnu. Men den er på vej – til at forlænge udelivet på terrassen og gøre de kølige sommeraftener lange og lune. Derfor er den også som skabt til vores nordiske klima. IP 65 mærkningen angiver, at den er vandtæt og derfor må hænge overalt. Også ude.

Navnet Terrassevarmer fortæller, at Term 2000 er beregnet til at give varme på terrassen. Den kan selvfølgelig også bruges inden døre. Men den er skabt til det mere krævende udeliv, hvilket både materialet, designet og konstruktionen i øvrigt understreger på bedste måde.

Smukt design – holdbart materiale
Term 2000 er fremstillet af massiv, blankpoleret aluminium, der hverken ruster eller bliver grimt. Tværtimod kræver materialet kun minimal vedligeholdelse for at bevare sit smukke, blanke udseende, selv når varmeren lever sit liv ude og skal modstå vind og vejr. En fugtig klud i ny og næ vil som oftest være nok.

Unik effektivitet
Term 2000 IP 65 er udstyret med et infrarødt Philips halogenrør, der er patenteret til Term 2000 og derfor ikke bruges til andre produkter. Hvor almindelige halogenrør bruger meget energi på at lyse, så der er mindre tilbage til at varme, og quartsrør bruger lang tid på at varme sig selv op, så de er længe om at gøre noget for omgivelserne, giver dette rør effektiv varme lige med samme. Dels fordi det kun varmer det, det rammer, dels fordi den tragtformede reflektor har en yderst effektiv sprede¬effekt. Med en åbning på 20 grader i bunden og 110 grader ved overfladen når varmen meget langt ud.

Halogenrøret har en effektivitet på 95 % sammenlignet med andre rørs 65 %, og Philips garanterer en levetid på 5000 timer.

Brugervenlig
Term 2000 er både lydløs og lugtfri, og som noget ret enestående – den er allergivenlig. Da den ikke bruger ilt til at skabe varme, tiltrækker den nemlig heller ikke støv.
Den monteres på muren, og modsat andre terrassevarmere kan Term 2000 placeres lige godt i horisontal og vertikal position. Valget afhænger af forholdene. Beslag medfølger.
Som ekstratilbehør kan Term 2000 udstyres med regulator, så varmen kan reguleres trinløst.

Energiforbrug
Energiforbruget kan ikke fastsættes eksakt, men som tommelfingerregel bruger Term 2000 IP 65
2-300 W pr. udendørs m² (svarende til 6-10 m²) og 65-70 W pr. indendørs (svarende til ca. 25 m²).

Bred anvendelse
Term 2000 serien omfatter flere modeller, men det er kun IP 65, der er vandtæt. Den fås også som gulvmodel, til store forhold endda som flerarmet gulvmodel med to, tre eller fire enheder koblet på.
Den er perfekt til alle bygninger og rum, professionelle som private, der af og til står tomme og derfor har brug for ekstra og effektiv opvarmning – såsom kirker, sommerhuse, mødelokaler m.m.

Varme skaber hygge, og Term 2000 er helt klart en hyggespreder.

Pressekontakter


Selskap

Appliance A/S
Blovstrød Teglværksvej 3
3450 Allerød, Norge

  +45 70 205 701


Motta nyheter fra Appliance A/S via epost

Registrer deg her
Fortell og spre dine gode nyheter med MyPressWire, og vis dem frem i ditt eget unike presserom på nett. Kom i gang nå!
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater