05/11-09
-
Pressemeldinger
Allied Telesis lancerer trådløs 802.11n-router med god dækning til mindre virksomheder
AT-WR2304N sikrer kontinuerlig forbindelse mellem trådløse enheder og Ethernet-enheder op til 300 Mbps
Allied Telesis, den førende leverandør af infrastruktur til netværk, har lanceret den trådløse AT-WR2304N-router, som giver mindre virksomheder god dækning og fleksibilitet. Routeren overholder IEEE 802.11n, så den har op til seks gange større hastighed og tre gange større rækkevidde end routere, der overholder den gamle version af standarden, IEEE 802.11g.
AT-WR2304N er sikker og kompatibel og har en række fleksible muligheder, så mindre virksomheder kan spare på kablingen og elforbruget, samtidig med at de kan reducere omkostningerne til netværksinstallation. Mulighederne omfatter en indbygget Fast Ethernet-switch med fire porte, så enheder kan tilsluttes til netværket uden en separat switch. AT-WR2304N understøtter Wireless Distributed System, og dermed kan netværksadministratorer nemt tilføje flere routere, som kan bruges til områder i netværket uden dækning eller udvide netværkets fysiske rækkevidde uden yderligere brug af kabler.
AT-WR2304N er fuldt WiFi-certificeret og har WPA2-beskyttelse samt 128-bit WEP og WPA med ‘delt nøgle’. Produktet kan også være en fordel i virksomheder, som har meget multimedietrafik, da det har en høj QoS (Quality of Service), prioriterede køer og båndbreddeallokering, som er baseret på WiFi-multimediefunktionen i IEEE 802.11-standarden.
Kim Larsen, Country Manager hos Allied Telesis, udtaler: “AT-WR2304N er perfekt til at dække behovet for netværk i hjemmet og i mindre virksomheder. Med denne router kan pc´er i netværket både dele internetforbindelser samt printere og filer. Routeren fås til en attraktiv pris og er en del af vores bestræbelser på at gøre det nemmere og mere effektivt at arbejde med netværk".
AT-WR2304N er nu tilgængelig fra Allied Telesis til en pris på $ 110 (€ 73).
Om Allied Telesis
Allied Telesis har i mere end 20 år været en førende leverandør af infrastruktur til netværk. I dag giver virksomheden mulighed for levering af data-, stemme- og videotjenester til en række forskellige kunder over hele verden. Allied Telesis brænder for at være nyskabende, når det gælder levering og styring af tjenester og programmer, så man kan opnå øget værdi og få lavere driftsomkostninger.
Selskap
Allied Telesis
Vasagatan 11
111 20 Stockholm,
Norge
+46709779090