Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/04-24   -   Pressemeddelelse

Derfor bør du nødvendigvis ikke vælge uskiftet bo



Når en ægtefælle dør, står den efterladte ægtefælle med et afgørende valg, hvis der er fælles børn: Skal boet skiftes, eller er det bedre at fortsætte i uskiftet bo? At vælge uskiftet bo kan synes som en simpel løsning, hvor man ikke skal skifte med børnene, men valget medfører en række juridiske og økonomiske opmærksomhedspunkter, der nødvendiggør omhyggelig overvejelse.

Begrænsninger ved uskiftet bo
Ved at vælge uskiftet bo kan du beholde kontrollen over familiens økonomi, men valget kommer med juridiske begrænsninger. Arveloven er klar i sin formulering: store gaver eller misbrug af boets formue er ikke tilladt. Dette er især vigtigt, hvis der er mindreårige børn involveret, da deres fremtidige arv skal beskyttes mod potentielt overforbrug eller uovervejede økonomiske beslutninger.

"Det er vigtigt, at du som længstlevende ægtefælle forstår både de rettigheder og de begrænsninger, der følger med et uskiftet bo," understreger Susan Sørensen, advokat ved Ret&Råd Aalborg. "Det handler om at beskytte både dine egne og dine arvingers interesser, så ingen føler sig forbigået eller udsat. Det er vigtigt at navigere i disse vande med klarhed og ansvarlighed for at undgå fremtidige familiekonflikter."

Gældsforpligtelser og skattemæssige forhold følger med uskiftet bo
Når længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, påtager de sig bl.a. ansvaret for den afdødes gældsforpligtelser. Det kan være lån, kautionsforpligtelser, erstatningsansvar og lignende. Der kan også være økonomiske forpligtelser, som den længstlevende ægtefælle måske ikke har haft kendskab til.

”Man kan begrænse risikoen for ubekendt gæld ved at indrykke proklama, men anmelder kreditor et krav overfor den længstlevende ægtefælle, så overtages gælden af denne,” fortæller advokaten.

Derudover indtræder længstlevende i afdødes udskudte skatter, hvorfor det er vigtigt at have et overblik over afdødes skattemæssige forhold.
”Når man vælger uskiftet bo, mister man også de skattefordele, man kan opnå ved at skifte boet. I privatskiftede boer har man f.eks. muligheden for skattefri indtægter i boet i 12 måneder. Det er derfor afgørende, at man overvejer ens økonomiske situation, før man vælger uskiftet bo,” uddyber Susan Sørensen.

Rådgivning om uskiftet bo
Det kan være fristende at vælge uskiftet bo for at undgå den umiddelbare kompleksitet et skifte medfører. Dog er det vigtigt at have en dybdegående forståelse for de juridiske og økonomiske aspekter forbundet med denne beslutning. Dette valg bør ikke træffes alene, men med støtte fra en erfaren advokat, der kan guide dig gennem processen og sikre, at alle konsekvenser er fuldt belyste.

"Den rette vejledning er ikke blot nyttig; den er afgørende for at træffe den bedst mulige beslutning for dig og din familie. Skifteretterne har en vejledningspligt, men en egentlig rådgivning giver man ikke. Derfor kan det være en god ide at henvende sig til advokat og få den rette vejledning”, råder Susan Sørensen, advokat ved Ret&Råd Aalborg.


Relevant information

Susan Sørensen, advokat
https://www.ret-raad.dk/medarbejder/susan-soerensen/

Derfor bør du nødvendigvis ikke vælge uskiftet bo - PM - Susan Sørensen

Billeder


Pressekontakt

Susan Sørensen
Advokat
  25 34 24 44

Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 1. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

http://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire