06/05-15 - Pressemeddelelse

Digital infrastruktur er afgørende for Danmarks fremtid

Supercomputere, højhastighedsnet og massiv datalagring udgør den e-infrastruktur, som er med til at bringe dansk forskning frem i forreste række. Men der er brug for flere investeringer på området, viser DeIC Årsrapport 2014.

DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation) er en virtuel organisation under Uddannelses- og Forskningsministeriet. DeIC har nået meget i 2014, herunder åbningen af det første af tre planlagte nationale supercomputercentre. Væksten i brugen af højhastighedsnetværket forskningsnettet fortsatte, og en national strategi for lagring af data fra forskningsprojekter blev vedtaget. Det fremgår af DeIC Årsrapport 2014, som netop er udsendt.

"DeIC skal understøtte, at dansk forskning kan konkurrere internationalt. Det har vi haft succes med i 2014, hvor vi i samarbejde med forskningsinstitutionerne har taget et langt og godt skridt, blandt andet med basis i den oprindelige engangsbevilling fra forskningsinfrastrukturpuljen på 50 mio. kr. Men i forhold til sammenlignelige lande skal Danmark investere betydeligt mere i fremtiden for at kunne tilbyde de danske forskere den nødvendige e-infrastruktur, så de kan klare sig i den internationale konkurrence. Det er vigtigt, at der sikres betydelige nationale midler til den fortsatte opgradering af e-infrastrukturen - ikke mindst på supercomputer-området," siger bestyrelsesformand Børge Obel, DeIC.

Den første supercomputer i DeIC-regi hedder Computerome og befinder sig hos DTU Risø. Den er målrettet de krav, forskere inden for life sciences stiller. I DeIC Årsrapport 2014 fortæller professor Bent Petersen fra DTU, hvordan supercomputeren har skåret uger af den tid, han tidligere skulle bruge på beregninger i forbindelse med kortlægning af arvemateriale: Før tog det tre-fire uger at sekventere et enkelt genom, nu kan han klare 27 genomer på 10 dage.

I marts 2015 blev den næste nationale supercomputer åbnet på Syddansk Universitet. Det er en generel facilitet, der tilgodeser et bredt udsnit af dansk forsknings beregningsbehov og gør det muligt for nye forskningsområder at udnytte mulighederne.

Den tredje nationale supercomputer i rækken er et såkaldt kulturarvscluster, der vil gøre det muligt at arbejde med de store mængder af data, der er tilgængelige på Statsbiblioteket.

Forskningsnettet er et højhastighedsnetværk, der forbinder universiteter og andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner med hinanden og med resten af verden. Den internationale datatrafik steg fra omkring 3,5 Gbit/s i begyndelsen af året til 6 Gbit/s mod slutningen. DeIC har taget de første skridt til at opgradere forskningsnettet. Det vil ske i form af en ny optisk infrastruktur, der ventes indført i 2016.

Efterhånden som stadig mere forskning anvender og genererer digitale data, opstår der et behov for, at forskerne kan lagre, dele og genfinde forskningsdata. I samarbejde med DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) og en række andre interessenter udarbejdede DeIC i 2014 en national strategi for forskningsdatamanagement. Den skal i de kommende år udmøntes i praksis. Første skridt bliver en række pilotprojekter, der skal afdække behov og udfordringer på området.

DeIC Årsrapport 2014 kan hentes i digital form på www.deic.dk eller rekvireres fra DeIC Sekretariatet.