09/05-12
-
Pressemeddelelse
Ny undersøgelse vil afdække realiseringen af gevinster - eller mangel på samme
Konsulentfirmaet 1stroke har sat sig for at undersøge danske organisationers brug af business casen som værktøj til realisering af gevinster fra de mange projekter, som bliver sat i gang båden den offentlige og private sektor. Business casen er det dokument, som beskriver hvorfor og hvad får vi ud af at gennemføre en given investering. Undersøgelsen fokuserer især på, hvor effektiv business casen opleves at være og ikke mindst hvor stor en del af de planlagte gevinster, der bliver realiseret eller dokumenteret.
"Jeg tror, at vi kommer til at se et billede, hvor størsteparten af organisationerne skriver en business case i starten af projektet, hvorefter den bliver lagt i en skuffe uden at se dagens lys igen" siger Martin J. Ernst, ekstern lektor på It-universitet, partner i 1stroke og initiativtager til undersøgelsen.
Vi kender til tilsvarende undersøgelser i England - og vi er spændte på, om vores andedam er ramt af samme udfordringer, forsætter Martin J. Ernst.
'Jeg har aldrig set det virke'.
Den manglende performance inden for realisering af business casens gevinster er tidligere kommet til udtryk i ComputerWorld, i forbindelse med kåret af årets CIO. Se evt. artiklen her: http://www.computerworld.dk/art/117054: (Titel: CIO'er: Virker de business cases?)
"Jeg har aldrig set det virke" - Så klart lyder ordene fra Årets CIO Torben Bonde fra Vestas IT i en diskussion om at høste gevinsten af it-projekter. Så selv blandt de bedste er det svært at realisere business casens gevinster. Men hvad går der galt? Hvordan kan det gøres rigtigt og mere effektivt? Det vil undersøgelsen også give bud på.
Virsomhederne vil have fokus
Sikkert er, at området kræver fokus, hvis det skal virke. Marianne Andersson, Business Transformation Coach hos Tetra Pak, bekræfter dette:
"Realisering af business cases er et emne, som ligger Tetra Pak og mig personlig meget på sinde, da vi insisterer på at høste gevinsterne af investeringen i IT og forrentningsudvikling. Det kan kun ske i et samarbejde mellem projektet, som leverer værktøjer og forretningen, som skal levere gevinsterne. Jeg håber, at denne undersøgelse kan være med til at øge forståelsen for, hvorfor realisering af business cases er en afgørende disciplin."
Marianne Andersson har ansvaret for at coache de største transformations projekter hos Tetra Pak, som tager afsæt i en betydelig investeringspulje.
"Med et investeringsbudget i den størrelse, så er man forpligtet til at realisere gevinster, som står i forhold til det" forsætter Marianne Andersson.
Den offentlige sektor har også fokus på dette.
Den offentlige sektor er også interesseret
"Opstilling og realisering af gevinsterne har også stor fokus i den offentlige sektor. Ikke mindst til at forståelse for de store investeringer, som vi står overfor, og hvordan vi sikrer, at investeringen kommer hjem igen" siger Claus Bjørn Billehøj kontorchef i Center for Byudvikling i Københavns Kommune. Claus har ansvaret for bl.a. byudviklingen i Nordhavnen. En investering som bl.a. skal komme igen via en fremsynet energiforsyning.
"Resultaterne af en undersøgelse som denne vil helt sikkert være interessante, da de vil give næring til mange gode diskussioner om, hvor gode vi er til at realisere gevinsterne fra projekterne" siger Claus Bjørn Billehøj.
Læs mere om undersøgelsen og følg link til spørgeskemaet: http://1stroke.dk/undersogelse-brugen-af-business-cases-i-det-private-og-offentlige-2012/
Undersøgelsen gennemføres i maj 2012, og rapporten udkommer i ultimo juni 2012. .
Læs mere om " Business casen som effektivt værktøj til at realisere gevinster - Fra passivt skuffedokument til aktivt skaffedokument" her: http://effektivitet.dk/sitecore/content/Home/~/media/2AA7D52D608345C5A96251A40D7833B1.ashx
For yderligere kontakt: Martin J. Ernst på enten 2991 1122 eller mje@1stroke.dk eller www.1stroke.dk
Relevant information
http://1stroke.dk
Firma
1stroke
Bækkebo 14
2870 Dyssegård,
Danmark
2991 1122
2991 1122
http://1stroke.dk