Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/12-09   -   Pressemeddelelse

TIB og 3F arbejder frem mod en fusion i 2010

Hovedbestyrelserne i 3F og TIB, Fagforbundet Træ-Industri-Byg, har på deres møder i dag besluttet, at de to forbund igangsætter en proces med det formål at få fusioneret de to stærke fagforbund snarest mulig.

TIB var sammen med KAD og SID i 2004 tæt ved at blive en del af 3F; men TIB, der især organiserer tømrere og træindustriarbejdere, valgte den gang at stå udenfor den fusion, der ledte til etableringen af 3F, Fagligt Fælles Forbund.

Siden 2004 er behovet for stærk faglig organisering - ikke mindst på byggeområdet - forstærket.

I takt med de mange daglige udfordringer på arbejdspladserne har de to forbund gennem de seneste år været i løbende dialog for at sikre medlemmernes vilkår bedst muligt, og dette tætte samarbejde har nu medført, at forbundenes hovedbestyrelser har formuleret målet om en fusion, for at sikre medlemmerne bedst faglig service og størst muligt politisk gennemslagskraft.

Forbundsformand, Johnny Skovengaard, TIB: - Vi har et stærkt ønske om at sikre vore medlemmer den bedste faglige styrke, og vi tror på, at en fusion med 3F er løsningen på arbejdsmarkeds store udfordringer. Vi skal nu i gang med at forberede en ekstraordinær kongres og en urafstemning blandt vore medlemmer. Men jeg føler mig sikker på, at denne beslutning er den rigtige løsning.

Forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, 3F: - Med vore to forbunds beslutninger i dag, har vi skabt et stærkt og godt fundament, for vore bestræbelser for at bygge en fælles stærk faglig og politisk fremtid sammen.

Vi har i dag sat målet og dermed grundlaget for de kommende diskussioner, og selv om der i den kommende tid er et væld af mangeartede spørgsmål, er det min klare forventning, at med det tætte samarbejde vore medlemmer har på mange arbejdspladser i dag, vil rigtig mange af vore faglige kollegaer i vore organisationer, kunne se gevinsten ved at vi står samlet overfor de mange udfordringer vi står overfor i dag og også i tiden fremover.

Når vi på denne måde har sat det overordnede politiske og faglige mål, siger det sig selv, at vore afdelinger i TIB og 3F endnu ikke har haft muligheder for præcis at tage stilling til denne sag. Men der blev så sent som i 2004 lavet et grundigt forarbejde, som rigtig mange af vore lokale kollegaer deltog i. Hertil kommer, at der mellem vore lokale afdelinger, mange steder i dag er tætte samarbejdsrelationer, derfor vil en sammensmeltning af de to organisationer ikke være fremmed for nogen, siger de to formænd samstemmende.

Begge organisationer igangsætter nu en række initiativer, således fusionen kan blive en realitet og gennemføres endeligt ved en urafstemning i TIB og i forbindelse med 3Fs ordinære kongres i september 2010 i Ålborg.

Relevant information

http://www.forsiden.3f.dk/


Pressekontakt


Firma

3F - Fagligt Fælles Forbund
Kampmannsgade 4
1790 København V, Danmark

  88 92 13 75
  27 27 76 77

http://www.forsiden.3f.dk

Modtag nyheder fra 3F - Fagligt Fælles Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater