01/05-13
-
Pressemeddelelse
Godt år for de bedste IT-konsulenter
Et af Danmarks største IT konsulenthuse 7N har haft et godt år med sund vækst i både antallet af konsulenter, lande 7N opererer i og omsætning. 7N's globale omsætning rundede i 2012 461 mio. DKK, en stigning på 77 mio. DKK eller 20 pct. i forhold til seneste regnskabsperiode.
Året ender med et samlet positivt koncernresultat på 17 mio.kr før skat.
Resultatet er tilfredsstillende set i lyset af, at mange af 7Ns kunder befinder sig i brancher, der lider under efterdønningerne fra finanskrisen. Ikke desto mindre kan vi se, at efterspørgslen efter de dygtigste IT konsulenter stadig ikke spares væk.
Jeppe Hedaa, 7N CEO: "Efterspørgslen efter de bedste konsulenter har betydet et stigende aktivitetsniveau, og vi ser tegn på, at den positive udvikling vil fortsætte".
Der udbetales ikke udbytte I år. I stedet overføres årets resultat til egenkapitalen.
Jeppe Hedaa, 7N CEO: "7N er en vækstvirksomhed med behov for hurtigt at forfølge de muligheder, der viser sig - eller som vi selv skaber. En solid egenkapital vil sikre 7N en høj grad af uafhængighed i forhold til eksterne finansieringskilder og dermed øge vores råderum".
Ved udgangen af 2012 beskæftigede 7N globalt i alt 557 personer, mod 545 året før. Fordelingen var 498 konsulenter og 59 salgs/rekrutterings- og administrative medarbejdere i 7N.
7N's niche er fokus på konsulenter med meget lang erfaring og elite-kompetencer inden for deres respektive fagområder.
Med opkøbet af selskabet Synlogic i Schweiz driver 7N nu forretning fra 10 lande. Danmark er forsat det største 7N land, men mere end halvdelen af 7N's konsulenter arbejder uden for Danmark.
Polen, Norge og Indien er, efter Danmark, de største 7N lande. For Polens og Indiens vedkommende skyldes det primært forretning med internationale offshoring kunder. Vi tror, at denne del af forretningen fortsat vil vokse.
Yderligere information:
Jeppe Hedaa, CEO
Mobile: +45 4055 5777
Tom Espensen
CCO - Communication
Mobil: +45 4230 1924
Relevant information
http://www.7n.dk
Firma
7N A/S
Kongevejen 400 A
2840 Holte,
Danmark
4528 0000
40 555 777
http://www.7n.dk