22/06-10
-
Pressemeddelelse
Ny topchef hos A/S ScanNet
Med virkning fra 1. juni 2010 er Claus Lykke tiltrådt som ny adm. direktør for A/S ScanNet i Kolding. Han afløser dermed virksomhedens hidtidige direktør Bo Fallesen, der sammen med Kenneth Madsen og Søren Nielsen udgør den samlede ejerkreds i A/S ScanNet.
"Ledelsesskiftet kommer som en naturlig følge af den udvikling som virksomheden har været igennem siden etableringen i 1995. A/S ScanNet er et godt eksempel på en lille virksomhed der på relativt få år er vokset kraftigt og som efterhånden er blevet til en mellemstor IT virksomhed. Vi er således nået til et punkt i virksomhedens udvikling hvor der er behov for nye kompetencer af ledelsesmæssig og strategisk karakter. Både for at skærpe og for at professionalisere profilen og derved at sikre at A/S ScanNet står stærkt positioneret i et fremtidigt marked", udtaler Bo Fallesen.
Når kontinuiteten er sikret og opgaverne efter en kort periode er overdraget, er det besluttet at den samlede ejerkreds vil trække sig ud af virksomhedens daglige drift. I stedet vil de hellige sig opgaver i virksomheden bestyrelse sideløbende med andre spændende projekter.
Claus Lykke, der oprindelig startede sin karriere i IT-branchen, er HD-A og E*MBA fra Simi. Gennem de seneste år har han opbygget stor international og ledelsesmæssig erfaring fra en række direktør stillinger i emballage- og møbelindustrien. Seneste kommer han fra en stilling som adm. direktør hos A/S Hammel Møbelfabrik.
Yderligere oplysninger:Bo Fallesen, Bestyrelsesformand, tlf. 28 11 93 56
Claus Lykke, Adm. dir., tlf. 76 34 02 16 / mobil 40 75 85 89
Relevant information
http://www.scannet.dk