20/04-11
-
Pressemeddelelse
a4 Advokatfirma bliver til NORDIA Advokatfirma
a4 Advokatfirma bliver pr. 1. maj 2011 del af det nordiske advokatfirma NORDIA. a4 advokatfirma ændrer i den forbindelse navn til NORDIA Advokatfirma.
Den danske del af NORDIA har fortsat fokus på erhvervsretlig rådgivning med kerneområderne fast ejendom, M&A, immaterialret og insolvensret. Men med firmaets indtræden i NORDIA fokuseres der fremover også på udvikling af advokatfirmaets internationale profil. Dette sker særligt for at optimere rådgivningen af danske virksomheder, som opererer i Norden, samt for bedre at kunne tiltrække udenlandske virksomheder.
"Vi er i NORDIA rigtig glade for, at a4 Advokatfirma har truffet beslutning om at blive en del af NORDIA. Vi har lagt stor vægt på, at a4 Advokatfirma er et nyere advokatfirma, som på kort tid har vækstet kraftigt og udviklet et stærkt brand og en imponerende klientportefølje. Vi ser meget frem til at fortsætte udviklingen af NORDIA sammen med vores nye danske kolleger" udtaler bestyrelsesformand i NORDIA, advokat Mårten Stenström.
Med a4 Advokatfirmas indtræden i NORDIA kommer firmaet til at råde over mere end 80 specialiserede jurister, og er repræsenteret i Stockholm, Gøteborg, Oslo, København, Odense, Vilnius og Kaunas.
"Vi har i a4 Advokatfirma altid troet på konceptet med et nordisk advokatfirma og de muligheder, som der ligger i en fælles markedsføring af Norden i udlandet. Vi er overbevist om at et stort nordisk advokatfirma efter "one-stop-shop" tanken vil være en attraktiv mulighed for mange internationale virksomheder", udtaler advokat Søren Sloth, som er partner i a4 Advokatfirma.
Den danske del af NORDIA omfatter ca. 20 jurister i København og Odense og ønsker at udvide med yderligere 10 jurister inden for en kortere periode. a4 Advokatfirma yder bistand til en lang række danske og udenlandske virksomheder i hele spektret fra store internationale børsnoterede koncerner til mindre ejerledede virksomheder.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til:
a4 Advokatfirma: Advokat Søren Sloth, telefon +45 22 18 25 75
NORDIA: Advokat Mårten Stenström, telefon +46 705 83 83 82
Relevant information
http://www.a4law.com