Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/02-10   -   Pressemeddelelse

Stoffer & Maskinen - en fornyelse af dansk pop-rock - udkommer 15. marts

Endelig kan vi åbne sluserne for det vi regner med bliver en musikalsk flodbølge. Stoffer & Maskinen - også kendt som Christoffer Budtz og Andreas Sommer - udgiver deres debut-album - med titlen "˜Stoffer & Maskinen"˜ - 15. marts. Med denne udgivelse har de to fundet deres helt eget hjørne i dansk poprock. De har med deres tre markante singler vist, at Stoffer & Maskinen - om nogen - har taget på dansk musiks fremtid.

Med Stoffers markante følsomme vokaler, der præcist rammer inderligheden så den derefter rammer os, og Maskinens overvældende musikalske udfoldelser, er musikkens Yin og Yang som ved et trylleslag perfekt afbalanceret. Det er et utroligt samarbejde de to har.

Stoffer er stemmen, Maskinen er musikken.
Maskinens virtuose produktioner (og det er ikke tit at vi bruger det ord) sammensmelter musikalske strømninger fra dansk rocks sidste 30 år. Klichés præcision, Dizzy Mizz Lizzys overlegne riffs og Spleen Uniteds storladne pondus er bare nogle af de inspirationer, der tilsyneladende flyder helt ubesværet ind i Stoffer & Maskinens univers og befrugter det i forvejen rige udtryk.

Vi har knebet os selv i armen igen og igen, og nej, det er ingen drøm, og vi vågner heldigvis ikke op lige foreløbig. Men hvordan skal man så forklare et så durkdrevent håndværk som Maskinens, en så sikker rutine og en så modig tone, når han med sine 25 år ikke har lavet en plade før den her?

"I mine tanker bliver vi forandret til den dag vi dør"

Med det danske sprog som poetisk våben
Hjertet bag maskinen er de danske tekster og Christoffer Budtz' (26) fortællende og smukke stemme. (Hvilket helt sikkert er en af hovedgrundende til at Peter Sommer bad Stoffer & Maskinen tage med ham på hans forårsturne som fast opvarmningsband.).

Ligesom Peter Sommer laver Stoffer & Maskinen ikke musik på dansk fordi det er sjovt. Det er arven fra Strunge og Thomsen og Tafdrup, der hvirvles op i et klangrum, der er mørkt og varmt som hjerteblod. Det er blandingen af de moderne velkendte følelser af desperation, længsel og fremmedgjorthed, der bliver løftet op af den inderlige vokal.

Stoffer & Maskinen laver musik på dansk, fordi det er deres modersmål, og det er det sprog de bruger til at udforske den menneskelige betingelse.

Inderligheden tilbage!
Det gør ondt at være menneske. Det har været et tema for digtning, prosa og musik siden Augustin skrev verdens første selvbiografi for næsten 2000 år siden. Og spørgsmålene vi stiller os selv er de samme som de altid har været: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg til? Og hvorfor gør den fandens længsel så ondt?

Budtz' tekster kredser om disse spørgsmål men i hans helt eget sprog. Det er lyden af ungdommen i 2010, som prisgivet vidne til et samfund og en verden, der ikke genkender dem, og som de ikke kan genkende.

Stoffer & Maskinens plade forbinder den frapperende poprock man kunne høre på "˜De Eneste Tilbage' og "˜Flader Mod Flader' med en inderlighed, man for sjældent hører i aktuel dansk popmusik. Specielt når man tænker på at det danske sprog ellers har en tradition for at udforske denne melankoli.

Succes for Stoffer & Maskinen
Stoffer & Maskinen blev som sagt håndplukket af Peter Sommer til at varme op for ham på hans forårsturne, men det er ikke alt der er sket. Videoen til "˜Flader Mod Flader' bliver vist på DR1's legendariske Boogie-program, samtidig som at Gaffa udråbte Stoffer & Maskinen til at blive kæmpestore i 2010.

Aktuelle live-koncerter med Stoffer & Maskinen:

12-03-10 Gimle, Roskilde
18-03-10 Voxhall (Support for Peter Sommer), Aarhus
19-03-10 Pakhuset, Aarhus
20-03-10 Godset (Support for Peter Sommer), Kolding Sommer), Odense
25-03-10 Sønderborghus (Support for Peter Sommer), Sønderborg
26-03-10 Posten (Support for Peter)
27-03-10 Store Vega (Support for Peter Sommer), København

www.myspace.com/stofferogmaskinen
www.speedofsound.dk

Relevant information

http://www.alarmmusic.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

A:larm music
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V, Danmark

  99 340 700
  26 88 17 28

http://www.alarmmusic.dk

Modtag nyheder fra A:larm music på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire