Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/07-10   -   Pressemeddelelse

Medina er klar med international plade i slutningen af juli

Mens Medina regerer som Danmarks største pop-dronning herhjemme, udsender sangerinden 23. juli hendes internationale album i Tyskland, Schweiz og Østrig via pladeselskabet EMI - men allerede nu er flere aftaler i andre dele af verden på vej. Medinas danske fans skal naturligvis ikke snydes, så derfor kommer den internationale plade også ud i Danmark mandag 26. juli.

Albummet får titlen "Welcome To Medina" og vil indeholde fire engelske oversættelser fra de danske hitsingler "Kun for mig", "Velkommen til Medina", "Ensom" og "Vi To" samt syv spritnye sange.

Det danske album "Velkommen til Medina" blev sendt på gaden sidste år i slutningen af august - og til trods for, at det snart er ét år siden, så topper pladen stadigvæk "Den Danske Album Hitliste" som nummer 3 i uge 27. Foruden 50.000 solgte album har Medina solgt mere end 200.000 digitale singler fra samme album. Disse singler har desuden været fast inventar på landets radiostationer, hvor Medina af flere omgange har været nummer 1 på "Den Officielle Airplay Chart". Og det lader til at successtimen fortsætter, da hendes aktuelle single "Vi To" er, i uge 28, placeret som nummer 2 på samme radiohitliste.

Det er dog ikke kun salgstal og radiohits, der placerer Medina øverst på pop-tronen. I løbet af 2010 har sangerinden været på Danmarksturné med jobs på landets største spillesteder - og henover hele sommeren tæller festivalplanen ikke mindre end 42 stop på fx Grøn Koncert og Skanderborg. Inden de danske landeveje blev tyndslidte stod Medina i starten af året blandt andet på scenen til Zulu Awards, P3 Guld, nogle af de største velgørenhedsshows som DR's Sportsgalla samt X-faktors finale show herhjemme i Parken og i Grækenland.

Så hvor Medina spillede i omegnen af 200 diskotekjobs i 2009, er de sene nattekoncerter erstattet med Danmarks største musikscener sideløbende med flere besøg i udlandet for at promovere hendes single "You & I" - men nu er datoen 26. juli sat som dagen, hvor Medina udsender hendes internationale plade. Siden "You & I" blev tilgængelig på det tyske marked tidligere på foråret i år, har Medina solgt mere end 70.000 singler, så muligheden for succes syd for grænsen, med det kommende album, virker til at være indenfor rækkevidde.

Hvad næste år bringer for Medina, vides endnu ikke præcist, men målet er at følge op på "Velkommen til Medina" ved at udsende nyt materiale på dansk.

Relevant information

http://www.alarmmusic.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

A:larm music
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V, Danmark

  99 340 700
  26 88 17 28

http://www.alarmmusic.dk

Modtag nyheder fra A:larm music på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire