Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/09-10   -   Pressemeddelelse

PEDER "Dirt &Gold" Release den 20. september

For 3 år siden overraskede Peder hele den danske musikverden med sit mesterværk "And He Just Pointed To The Sky". Albummet fik helt forrygende anmeldelser og blev kåret til årets album i adskillige danske medier og bl.a. indbragte det ham en Steppeulv pris.

Fascinationen gik først og fremmest på hvorfor en så bredtfarvnende mand der både er fotograf, skuespiller, producer, remixer og radio/TV/satireman, tidligere medlem af Pelding samt tidligere medlem af The Prunes , som har remixet numre fra internationale stjerner som Beastie Boys, DJ Vadim, DJ Krush og The Roots, havde lavet en så gennemarbejdet nærmest organisk og håndspillet electronica plade uden det der lignede en trommelyd eller et beat.

Og hvorfor havde Peder som engang var medlem af satireduoen Gramsespektrum som hærgede P3 og DR2 med veldrejede og skøre numre som "Bademestrenes Storhedstid" og curling slagsangen "Vi kaster Med Sten" lavet det der næsten kunne være verdens sørgeligste plade.

Der var mange modsætningsfyldte faktorer i den fremragende "And He Just Pointed To The Sky" og nu er han igen klar til at overraske os. Det nye album hedder "Dirt & Gold" og man er på ingen måde i tvivl når man lytter til albummet om at dette er Peder. Denne gang har han kreeret en plade, som i sit væsen udtrykker, hvordan han selv hører musikken. Han kommer nemlig sjældent gennem et samlet, enslydende værk, men shuffler rundt i tid og stemninger. Deraf album titlen "Dirt & Gold".

Albummet er derfor en del mere varieret i forhold til den meget stilrene solodebut, den er mere dynamisk og alligevel er man ikke i tvivl om at dette er en Peder plade. Stemningen, sjælen og instrumenteringen lige så fantastisk som på "And He Just Pointed To The Sky". Gæster på det nye album er Oh Land, Jakob Bellens, Claus Hempler og Signe Marie Schmidt- Jacobsen og de bidrager alle lige præcis med det de skal. Gennem hele processen har Asger Baden været en nær sparringspartner og medkomponist, mens teksterne er forfattet af Rasmus Olsen.

1. singlen "Love Lost City" med Oh Land samt "Reverse Your Diamonds "med Jakob Bellens er decideret gåsehudsfremkaldende og på "Light Years "springer Peder selv imponerende ud som cool crooner. Idet hele taget må man endnu engang tage hatten af for Peder for at have lavet endnu et helt forrygende album i en klasse helt for sig selv.

Relevant information

http://www.alarmmusic.dk


Pressekontakt


Firma

A:larm music
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V, Danmark

  99 340 700
  26 88 17 28

http://www.alarmmusic.dk

Modtag nyheder fra A:larm music på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire