Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/10-10   -   Pressemeddelelse

Spændende navne fortolker Straight From The Harp

Den i Berlin bosiddende duo Straight From The Harp udsendte tidligere på året debut albummet Rain Rain Down Down på det danske indieselskab Auditorium. En kompromisløs udgivelse der provokerede anmelderne og begejstrede musikelskerne med dets retro-futuristiske univers.

Den altid aktive duo har nu spurgt en håndfuld af deres yndlingskunstnere om at fortolke eller remixe et nummer fra Rain Rain Down Down. Resultatet udgives 1. november på Auditorium og albummet har fået titlen Re Re Mix Mix.
Normalt forbinder man remix-genren med de elektroniske genrer men på dette album finder man et mix af kunstnere, der spænder over en bred kam af forskellige genrer; songwriter, alternativ rock, electronica m.fl. Det er der kommet et spændende og farverigt resultat ud af, som nu vil blive udgivet digitalt såvel som fysisk i et begrænset oplag.

Første single fra albummet er Michael Møllers (moi caprice) mix Straight From The Church of Doomsday Preachers, som kan downloades gratis på bandets blog: The Foreign Movies Blog. (http://straightfromtheharp.tumblr.com/).

Udover Michael Møller byder albummet på mixes og fortolkninger af navne såsom: Howl Baby Howl, Nikolaj Nørlund, Spejderrobot, The Sad Lovers, Screen Tests, Rumspringa, Adrian & Hein (The Raveonettes). Alle medvirkende kunstnere vil løbende blive afsløret via bloggen i løbet af oktober, hvor der også vil være korte interviews at finde med artisterne.

Udgivelsen vil blive fejret 11. November på Drone hvor der vil være gratis koncert med Straight From The Harp samt nogle af remixkunstnerne - alle er naturligvis velkomne.

Straight From The Harp kan desuden opleves som support band for Kira & The Ghost riders i slutningen af oktober rundt om i DK.

Relevant information

http://www.alarmmusic.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

A:larm music
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V, Danmark

  99 340 700
  26 88 17 28

http://www.alarmmusic.dk

Modtag nyheder fra A:larm music på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire