I går sendte The Fireflies' deres tredje single 'The Worst Part' på gaden. Et up-tempo popnummer med en snert af country - og som de forrige singler er det skrevet af blandt andet Julia Fabrin fra gruppen og produceret af Soulshock. Carsten Soulshock og The Fireflies fandt sammen i X-factor 2010, hvorefter Soulshock producerede og indspillede en del af albummet i L.A..
Udgivelsen af den selvbetitlede debut i efteråret fik en flot modtagelse med masser af god pressedækning. Blandt andet fik "The Fireflies" den velansete ære af at være Ugens Album på P4, og pigerne besøgte Aftenshowet, P3, P4 og DR's Ramasjang-studie for at spille der live. Flotte anmeldelser har ligeledes fulgt debuten, hvor B.T. f.eks. kvittede med fire stjerner og skrev: "The Fireflies giver sig ikke ud for andet end dét, de er: uforpligtende og nærmest sindssygt vellydende countrypop."
Fans laver musikvideo Når musikvideoen til 'The Worst Part' udsendes, er den blevet til med hjælp fra gruppens fans, som siden starten af januar er blevet opfordret til at lave deres egen version af en video til nummeret. Pigegruppen vil udnytte at mange af deres fans allerede flittigt poster billeder og cover-versioner af deres sange, og opfordrer derfor via deres facebook-site og hjemmeside, fans og andre til at komme med et kreativt bud på hvordan sådan en video kan se ud. De bedste indslag vil herefter blive klippet sammen til en færdig video og resultatet kan ses i starten af februar, når videoen får premiere.
'The Worst Part' udkom i går, den 17. januar. Video-konkurrencen kører via The Fireflies' facebook + hjemmeside til og med den 4. februar.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.