Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/02-11   -   Pressemeddelelse

Filmen An Island af Vincent Moon & Efterklang skal vises mere end 440 steder verden over!

Den 31 januar 2011 fik Vincent Moon og Efterklangs film An Island verdens premiere i den 800 år gamle by Cesis i Letland. Letten Raimonds Gusarevs havde vundet retten til at afholde verdens premieren via en konkurrence på Wired.com.

Efter premieren sendte Raimonds disse ord om filmen til Vincent Moon & Efterklang: It's wild and awesome! It's beautiful and it's as subtle as it is rough, I liked it very much and so did the people. we were around 30 there.

I dag den 1. februar er der premiere på verdens første Private-Public Screenings af filmen. Indtil videre har flere end 400 mennesker tilmeldt sig til at arrangere deres egne offentlige fremvisninger af filmen i løbet af februar og marts. Der er Private-Public Screenings overalt på kloden pånær Afrika og Antarktis. Selv på ønationen Guam i Stillehavet kan man komme til fremvisning.

Her til morgen fandt verdens første Private-Public Screening af An Island sted på Tandslet Friskole på Als (se vedhæftet foto). Skolens elever er alle med i filmen så det er til stor glæde for Vincent Moon og Efterklang (især Mads og Rasmus, der er tidligere elever på skolen) at der netop her var premiere på Private-Public Screenings, som er en distributionsform Efterklang selv har opfundet.

Udover de mange Private-Public Screenings er der også mere end 40 officielle fremvisninger planlagt. I Danmark er der officielle fremvisninger den 20 marts i Amager Bio i København, og den 6 februar på Forbrændingen i Albertslund.

Listen over samtlige fremvisninger - Officielle og Private-Public kan ses her

Og alle kan tilmelde sig til at arrangere deres egen Private-Public Screening her

For at anmelde filmen, kontakt Rasmus Stolberg på 22590255 eller rasmus@efterklang.net

Relevant information

http://www.alarmmusic.dk


Pressekontakt


Firma

A:larm music
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V, Danmark

  99 340 700
  26 88 17 28

http://www.alarmmusic.dk

Modtag nyheder fra A:larm music på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire