03/03-11
-
Pressemeddelelse
Oh Land medvirker i Letterman idag
Tiden sig nærmer for udgivelsen af Oh Lands internationale debut, og af den grund er det helt store promo arbejde blevet kørt i stilling i USA, hvor det virker som om både pressen og bloggerne virkelig er faldet for den danske sangerinde.
Et kig på det amerikanske medielandskab viser, at de toneangivende bloggere Perez Hilton og Trent Vanegas fra Pink Is The New Blog har kastet deres kærlighed over Oh Land og det samme har magasinet Time Out New York. Bladet har sågar puttet hende på forsiden i forbindelse med artiklen Most Stylish New Yorkers, hvor hun er fremhævet blandt 32 af byens trendsetters.
Også VS Magazine har profileret Oh Land over en række sider i deres seneste magasin, og en lang række aviser og websider har skrevet om de showcase-koncerter Oh Land har spillet i det amerikanske på det seneste. Derudover har New York Post lige som det britiske NME hende på listen af de kunstnere man bør holde øje med i 2011.
Sidst men absolut ikke mindst så får Oh Land får idag muligheden for at optræde på amerikansk tv for omkring fire millioner seere, når hun skal medvirke i "Late Night With David Letterman".
Besøget i det prisvindende show skulle oprindelig have været på release dagen i USA ( den 15. marts) men er blevet rykket så det allerede er idag.
Oh Lands nye album "Oh Land" udkommer i Danmark den 14 marts.
Relevant information
http://www.alarmmusic.dk