Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/05-11   -   Pressemeddelelse

FredNukes er tilbage med ny single "Girlfriend" og album til efteråret

Med albummet "Deconstructing Fred" debuterede rapperen FredNukes tilbage i 2007. Dengang tog han anmelderne med storm, og flere af landets musikkritikere betragtede ham som Danmarks bedst bevarede hemmelighed. Med singlerne "One Way or Another" og "Girls Vs. The Ladies" i god rotation på P3 og en storslået koncert på Roskilde Festival beviste rapperen også sit værd udenfor landets anmeldermiljø og hiphopkredse.

Nu fire år senere er den 31-årige rapper og hiphop producer tilbage med ny lyd og nyt udtryk på singlen "Girlfriend", der sendes ud nu på mandag 16. maj. Singlen er samtidig en optakt til det fuldlængde album, FredNukes arbejder på at få færdig til efteråret, hvornår det præcis lander, vides ikke endnu. I april måned var han support for Medina på hendes store Tysklandsturné med otte jobs.

På papiret passer FredNukes faktisk ikke ind på den danske hiphopscene, da engelsksproget hiphop fra danske artister langt fra er en udbredt tradition. I de to sidste årtier har dansksproget hiphop stået som den stærkeste tradition med de største navne som Den Gale Pose, Suspekt og L.O.C. I det selskab skiller FredNukes sig positivt ud med et skarpt flow bundet op omkring melodiøse produktioner af internationalt format. Et kendetegn flere musikanmeldere begejstrede sendte referencer til Kanye Wests "The College Dropout". Foruden sin solokarriere har FredNukes arbejdet sammen med Niarn, Ataf, Street Mass, Joey Moe, Gisli og Pede B, på samme måde som han er en del af kollektivet Nobody Beats The Beats.

Med "Girlfriend" bevarer FredNukes sin særegne lyd og kompromisløshed i forhold til at lave kompositioner. Den nye musikalske retning kan ikke længere skrives ind i den traditionelle hiphop genre, da rapperen leger med elementer hentet fra poppens verden. Hvilket i nogles øjne kan virke for sukkersøde - men i andres øjne fungerer som den perfekte dosis mellem hiphop og pop.

Ideen til "Girlfriend" er en klassisk fortælling, der startede med at FredNukes en dag stod i badet og nynnede en melodi. Det skulle blive starten til opsætningen af "Girlfriend" arrangementet. Hele beatet på singlen er bygget op omkring den catchy stryger sektionen, der spiller i omkvædet af sangen. Lyden er frisk, organisk, happy-go-lucky, med en snært at bittersødme. De live-indspillede humør-dikterende strygere - der ligeså godt kunne være snuppet fra en tidsløs klassisk komposition, blandet med synth lyde og breakbeat samples, skaber en simpel, men fængende atmosfære.

Sangen behandler det store dilemma, som FredNukes starter sangen med: "Hvad gør du med en pige, der ikke er kærestemateriale, men du synes at hun er sød nok til at dele morgenmad med?". At have en veninde, som går ind i et venneforhold med privilegier, og hvor spillereglerne bliver fast lagt af manden ud fra den gamle devise om at: "Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet..".

FredNukes er som nævnt snart aktuel med sit andet album, der udkommer til efteråret på pladeselskabet :labelmade: - der i øvrigt også udgiver Medina, Outlandish mfl.

Relevant information

http://www.alarmmusic.dk


Pressekontakt


Firma

A:larm music
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V, Danmark

  99 340 700
  26 88 17 28

http://www.alarmmusic.dk

Modtag nyheder fra A:larm music på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire