Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/05-11   -   Pressemeddelelse

MEDINA udsender ny dansk single "For Altid" og ryger ind som nummer 1 på iTunes

Mens Medina tordner af sted i udlandet med stor opmærksomhed i blandt andet Tyskland og USA, tager den succesfulde sangerinde næste skridt i hendes hjemlige karriere, når hun i dag 30. maj udsender den nye danske single "For Altid". Og succesen ser ud til at fortsætte, da singlen allerede inden kl. 12.00 er gået nummer 1 på iTunes' single chart.

Efter to års massiv turnéaktivitet herhjemme og i udlandet har Medina tilbragt det meste af foråret i studiet med hendes faste producerteam Providers, som hun også samarbejdede med på gennembrudsalbummet "Velkommen til Medina" og den engelske udgivelse "Welcome to Medina". Sammen har de to parter taget hul på arbejdet med nye danske sange, og mandag 30. maj åbner Medina for posen og byder på ny velkommen indenfor i hendes verden, når hun præsenterer singlen "For Altid".

Man skal ikke lytte mange sekunder til "For Altid" før man fornemmer, at Medina og Providers fortsætter ufortrødent med at skabe popmelodier af allerhøjste karat; Men nyt under solen er, at Medina i sangskrivningen lukker lyset ind i hendes mørke sind, hvilket også skinner igennem på melodierne. På den nye single føres vi igen ind i Medinas mørklagte popverden, hvor sangerinden regerer og usvigeligt sikkert svinger taktstokken. Den ægte kærlighed til pop blomstrer som aldrig før i sangen, og flirten med de lysere og mere poppede elementer varsler om, hvilken retning det kommende album bevæger sig hen imod.

Henover sommeren vil Medina på samme måde som i 2010 pakke tourbussen og besøge landets største sommerfestivaler. På den visuelle front disker sangerinden op med hendes hidtidige største sceneshow. Og da Medina ikke er kendt for at indgå kunstneriske kompromiser vil det absolut heller ikke ske ved sommerens koncerter på f.eks. Grøn Koncert, Skive Beach Party og ikke mindst Skanderborg Festival. Som det ser ud nu, spiller Medina i alt 19 sommerkoncerter.

Efter sommerens storstilede turnéaktivitet følger Medina op på singlen "For Altid" ved at udsende hendes længeventede opfølger til "Velkommen til Medina". Datoen for udgivelsen er endnu ikke fastsat, men indtil videre arbejdes der på en dato til efteråret. Sidste halvdel af 2011 står også i udlandets tegn for Medina, da hun vil tilbringe en del tid primært i USA men også i Tyskland.

Relevant information

http://www.medinamusic.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

A:larm music
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V, Danmark

  99 340 700
  26 88 17 28

http://www.alarmmusic.dk

Modtag nyheder fra A:larm music på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire