Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/01-12   -   Pressemeddelelse

Ny bog: Nemme gør-det-selv tests til et sundere liv

Rigtig mange danskere har et ønske om at komme i bedre form og leve et sundere og mere afbalanceret liv, men langt de fleste opgiver hurtigt de altafgørende livsstilsændringer det kræver. Med en række nemme gør-det-selv test og planlægningsforslag forklarer sundhedscoachen Marina Aagaard i sin nye bog 'Sundhedstjek og Formtest' hvordan målene nås uden dyre og tidskrævende træningsprogrammer.

Sundhedscoachen Marina Aagaard, der er forfatter til 25 bøger om sundhed og træning og gennem årene har deltaget i forskellige Tv-programmer, mener at det er manglende målsætning der gør at så mange stopper næsten før de er begyndt. For at hjælpe folk til et bedre liv har hun nu udgivet det hun kalder en 'Sundheds og formtest for alle', en praktisk orienteret motivationshåndbog der fortæller dig hvor du er og giver dig gode og overskuelige råd til hvordan du når dine form- og sundhedsmål.

"Mange livsstilsændringer, inklusive motionstiltag, går hurtigt i sig selv igen, fordi de foregår på må og få. Hvis man ikke ved hvor man kommer fra, hvor man skal hen og hvordan man kommer dertil, så bliver det let så som så med motivation og vedholdenhed," forklarer Marina Aagaard.

I bogen 'Sundhedstjek og Formtest' hjælper Marina Aagaard dig til, at blive mere opmærksom på din krops signaler, så du passer bedre på dig selv og får overblik over, hvor du kan sætte ind for, at opnå et vedvarende sundere liv.

Dit eget Fitnessbarometer
Sundheden og formen testes normalt med en lang række avancerede prøver, der som regel er både dyre og tidskrævende, men med Marina Aagaards nye bog i hånden kan du nu via et 'Fitnessbarometer' selv tjekke åndedræt, BMI, taljemål, hvilepuls og kondital, som er de fem områder der fortæller dig om din almene sundhed og form.

"Jeg har udformet bogens Fitnessbarometer som en hjælp til bogens læsere således at de med en nem gør-det-selv test, bliver mere opmærksom på deres krops signaler. Barometeret giver overblik over, hvor man kan sætte ind og via overskuelige ændringer få mere overskud og energi," fortæller Marina Aagaard.

Viljen er en muskel der skal trænes
Mange livsstilsændringer, inklusive motionstiltag, går hurtigt i sig selv igen, fordi de foregår uden mål og plan. For uden at vide hvor man kommer fra, hvor man skal hen og hvordan man kommer dertil, ender det ofte med at være så som så med motivation og vedholdenhed.
Det er krævende at ændre vaner og det er lige præcis her mange fejler. Der skal stor viljestyrke til at gennemføre markante livsstilsændringer, men med overskuelige mål og planlægning kan viljen trænes mener Marina Aagaard:

"Viljen er som en muskel. Den kan trænes...! Så beslut dig for nye vaner og hold ved. Heldigvis er det sådan, at selvom du falder tilbage, er intet tabt. Du har allerede opnået noget og desuden fået en erfaring, der gør, at det bliver lettere næste gang," råder Marina Aagaard i sin nye bog.

Bogen 'Sundhedstjek og Formtest' hjælper til at bevare motivation og fokus via en række gør-det-selv tests og let forståelige forklaringer der hjælper læseren til at få overblik og sætte mål, så der kan sættes ind hvor der er behov. Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog der henvender sig til den almindelige dansker der ønsker tjek og tuning af motions- og livsstilsvaner.

Fakta om bogen
Titel: Sundhedstjek og Formtest - Styrk og bevar din motivation med nemme gør-det-selv tests
Forfatter: Marina Aagaard
Anden info: 1. udgave 1. Oplag - Sideantal 128
ISBN: 978-87-993695-9-1
Udgivelsesdato: 10-01 2012
Forlag: Scandinavian Books

Fakta om Marina Aagaard
- Master of Fitness and Exercise, SDU
- Ekstern lektor AAU Idræt og gæsteforelæser SDU Master
- Censor, DIF Diplomtræneruddannelse på Trænerakademiet
- Foredragsholder og gæsteforelæser i ind- og udland.
- Forfatter til 25 bøger om sundhed og træning.
- Forfatter til 100 hæfter/manualer om alle former for motion.
- Skribent/konsulent for diverse medier.
- Fitness forsker og konceptudvikler, Evidensbaseret Fitness
Træning, Fitness Excellence®, FlowMotion, GYMFIT Dance'n'Fun.
- Universitetsuddannet coach samt sundhedscoach (CHEK, USA).
- Medlem, Aftagerpanel, Masteruddannelsen MFT,
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Ekspertviden med liv og sjæl
Marina Aagaard, af tilhørere og medier kaldt en "ildsjæl", formidler sundhed og træning med indsigt og indlevelse og med alle midler - ord og oplevelser - der oplyser, overrasker, opliver, provokerer, inspirerer og motiverer.
Før på Eurosport og DR TV. Nu i bøger, artikler, film og foredrag for sundheds- og fitnesssektoren, virksomheder, organisationer, foreninger, skoler og private.

Relevant information

http://www.marinaaagaard.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

aagaard
Gåsebakken 48
8410 Rønde, Danmark

  86 37 01 67
  40 38 68 77

http://www.marinaaagaard.dk

Modtag nyheder fra aagaard på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater