Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/10-11   -   Pressemeddelelse

Smuk og medrivende operasang

Aalborg Symfoniorkester er stolte af at kunne præsentere to meget dygtige sopraner, Yana Kleyn og Ann Petersen, der torsdag den 6. oktober sammen med orkestret vil opføre værker af Mozart og Mahler.

Under dirigenten Christian Badeas kyndige ledelse vil Aalborg Symfoniorkester således præsentere et program, der byder på ouverturer fra klassikere som Figaros bryllup og Cosi fan tutte af Mozart samt Mozart arier og Mahlers smukke og medrivende Symfoni nr. 4.

- Mozarts ouverturer er mesterværker, der altid er et genhør værd. Personligt glæder jeg mig dog især til Mahlers flotte 4. symfoni, der er smuk på mange måder, blandt andet fordi den involverer en sopran på en fantastisk måde, fortæller fungerende musikchef Jan Kvistborg, der er stolt over at kunne præsentere to dygtige sopraner som solister til koncerten.

- Oprindeligt skulle Henriette Bonde-Hansen have været solist til koncerten, men hun har grundet sygdom været tvunget til at melde afbud. Heldigvis har vi i Aalborg Symfoniorkester handlet hurtigt og har fundet overordentligt gode erstatninger i russiske Yana Kleyn og danske Ann Petersen, fortæller Jan Kvistborg.

- Vi er således glade og stolte over, at kunne præsentere det nordjyske publikum for ikke bare én, men to utroligt dygtige sopraner i forbindelse med torsdagens koncert, og jeg glæder mig meget til at høre både Yana og Ann i spidsen for Aalborg Symfoniorkesters musikere, slutter han.

Koncerten afholdes i Aalborghallen den 6. oktober klokken 19.30.

Relevant information

http://www.aalborgsymf.dk/


Pressekontakt


Firma

Aalborg Symfoniorkester
Kjellerupsgade 14
9000 Aalborg, Danmark

  98 13 19 55
  26 18 81 00

http://www.aalborgsymf.dk/

Modtag nyheder fra Aalborg Symfoniorkester på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater