Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/06-09   -   Pressemeddelelse

Stor klimakonference i Danmark - Joint Actions on Climate Change

Aalborg Universitet afholder d. 8.-10. juni 2009 en international klimakonference med særligt fokus på løsningerne på klimaudfordringerne. Mens andre konferencer fokuserer på selve klimaforandringer, vil Joint Actions on Climate Change fokusere på, hvad virksomheder, kommuner, borgere og universiteter kan gøre for at reducere klimabelastningen. Ca. 200 talere fra forskning, industri, myndigheder og miljøbevægelser vil orientere om de nyeste tiltag og aktuelle planer.

Blandt de mange temaer under konferencen er:
· Sustainable Consumption & Production
· Governance & Climate Mitigation
· Carbon Footprint & Labelling
· Green New Deal
· Design, Innovation & Entrepreneurship
· Carbon Finance & Responsible Investment
· CleanTech Development & Green Entrepreneurs
· Carbon Off-setting & Carbon Trust Funds
· Climate Cities & Regions
· Learning & Climate Change

Program og div. informationer om konferencen findes på http://www.jaocc.net/. Efter konferencen samles der op på resultater og oplæg via en række specialudgaver af videnskabelige tidsskrifter.
Blandt konferencens key note speakers (hovedoplægsholdere) er:

· Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet: En af Danmarks mest aktive eksperter inden for energiplanlægning og energipolitik, og i internationale forskerkredse er hans arbejde meget citeret. I april 2009 præsenterede han sin doktorafhandling, der samler erfaringer fra investeringer i store energianlæg i ind- og udland gennem mere end 25 år. Her præsenterede han sin Choice Awareness-teori om, hvordan organisationerne bag de eksisterende teknologier påvirker diskussionen af teknologiske ændringer ved at reducere antallet af synlige valgmuligheder.

Resultatet er, at man i den offentlige debat tror, at man ikke har andet valg end at udbygge med
f.eks. endnu et kulfyret kraftværk. Professoren mener, at samfundet med fordel kan øge bevidstheden om hvilke reelle og relevante alternativer, der eksisterer.

· Professor Ernst Ulrich von Weizsäcke, Tyskland: Blandt von Weizsäckers pointer er, at vores
nuværende forbrugsmønster kræver 4-5 planeter, og at der derfor er brug for at gøre samfundet
mindre materielt funderet. Spørgsmålet er, om det overhovedet er ønskeligt at komme op i gear igen
efter finanskrisen?

· Professor Zhang Xiliang, Tsinghua University i Kina: Ved Joint Actions on Climate Change vil Xiliang fortælle om Kinas klimastrategi og -initiativer, hvor der er afsat enorme summer på grønne
krisepakker. Kina er f.eks. i færd med at overhale USA i forhold til krav til kulværker. Professor
Zhang Xiliang var en del af det team, der sidste år modtog Nobels Fredspris sammen med Al Gore.
I dagene omkring selve konferencen foregår endvidere en række andre tiltag, der understøtter temaerne ved Joint Actions on Climate Change:

· Klimakaravane på cykel: Folk fra København kan vælge at cykle herover sammen med en firedages- "klimakaravane" via Samsø. Turen starter ved DI i København.

· I dagene efter konferencen er AAU vært for fire ph.d.-seminarer, der ledes af internationalt
anerkendte eksperter: 1) Sustainable Communities, 2) Carbon Footprint, Input-Output LCA and
Hybrid LCA, 3) Sustainable Building and Construction - the Zero Energy/Emissions Building
Approach og 4) Governance & Sustainable Transition

· Master Class i Design for Sustainability: Konferencedeltagere inviteres ligeledes til at deltage i den heldags "Master Class", der afholdes efter konferencen torsdag d. 11. juni. Master Class'en afholdes på engelsk af den internationalt anerkendte designekspert Ursula Tischner. Målgruppen er
professionelle designere og produktudviklere og andre med ansvar for, hvordan fremtidens
produkter ser ud. Vugge-til-vugge design bliver også berørt.

· Udstilling og workshops: I udstillingshallen man møde andre universiteter, kommuner, virksomheder og konsulenter, der kan tilbyde klimaløsninger.

· Ekskursioner: Forud for konferencen er der arrangeret en række gratis ekskursioner mandag d. 8.
juni, som alle konferencedeltagere inviteres til at deltage i. Turene går blandt andet til
Nordjyllandsværket, Siemens Wind Power i Aalborg og Brændselscelleklyngen i Hobro. Læs mere
på http://www.jaocc.net/index.php/programme/excursions

· Studenterkonkurrence med flotte pengepræmier: Dong Energy har i forbindelse med konferencen
sponsoreret en studenterkonkurrence med en samlet præmiesum på 80.000 kr. Studerende
opfordres til at indsende deres løsningsforslag på klimaproblemerne. De bedste forslag inviteres til at udstille under konferencen, og forslagene vurderes af et internationalt ekspertpanel. Vinderen findes på konferencens afslutning onsdag d. 10. juni.

Kontakt:
· Professor Arne Remmen, Aalborg Universitet, tlf. 99 40 83 18, mobil 25 36 46 69
· Lektor Henrik Riisgaard, Aalborg Universitet, tlf. 99 40 84 06

Relevant information

http://www.aau.dk


Pressekontakt


Firma

Aalborg Universitet
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg, Danmark

  99 40 73 39
   2340 6554

http://www.aau.dk

Modtag nyheder fra Aalborg Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater