Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/08-09   -   Pressemeddelelse

Ingeniørstuderende til Finland for at køre race

Et hold danske ingeniørstuderende giver den gas i Finland på torsdag og fredag, hvor de endnu engang dyster i deres hjemmebyggede racerbil. De internationale konkurrencer er blevet en fast sommerbegivenhed for de studerende på Aalborg Universitet.

De seneste år har det for en gruppe ingeniørstuderende været et fast programpunkt i sommerferieplanen, at de er draget til udlandet for at deltage i konkurrencer med deres hjemmebyggede racerbil. Som det første universitet i Danmark deltager Aalborg Universitet nemlig i de internationale studenterkonkurrencer for små racerbiler, og om få dage går det atter løs.

Efter at have været i blandt andet Australien, England, Holland og Tyskland går turen nu til Finland, hvor holdet Unicorn Race Engineering fra AAU skal deltage i Baltic Open 2009. Den seneste tid er derfor gået med forberedelser og test, så både bilen og kørerne kan være klar til konkurrencen

- Vi har testet bilen gennem længere tid, så nogle af delene er blevet slidt ned og udskiftet, for det er nødvendigt at sætte komponenterne på en ekstra hård test forud for en konkurrence. Derudover har vi fået flere nye kørere med på holdet, og forberedelserne har også været en anledning til at give dem erfaring på banen, fortæller Steffen Bach Laustsen, der selv studerer Design af Mekaniske Systemer på AAU.

Unicorn Race Engineering består udelukkende af studerende, hvilket helt naturligt giver en løbende udskiftning på holdet. I fællesskab sørger de for udvikling, design, test, kørsel og organisering af de mange ting, der skal være klar forud for de internationale løb. Holdet plejer at deltage i Formula SAE-konkurrencerne, hvor der også er bedømmelse af konstruktioner, forretningsplaner og lignende, mens Baltic Open 2009 i højere grad er et decideret racerløb med fart og banekørsel som det afgørende.

- Normalt klarer vi os rigtigt flot i ingeniørdisciplinerne, og konkurrencen i Finland er derfor lidt noget andet. Før vi ved, hvad de andre hold stiller med af kørere, er det svært at vurdere, hvordan vores chancer er i sådan et løb, men sidste år blev vi nr. 6 ud af 20 i en tilsvarende konkurrence i Holland. Vi har tidligere fået undervisning af en gammel Formel-kører, og hans grundregler og tips bliver nu givet videre til vores nye kørere, som får brug for dem i Baltic Open, forklarer Steffen Bach Laustsen, som er en af de seks studerende, der rejser til Finland.

Sideløbende med forberedelserne til racerløbet på Malmi Karting Track i Helsinki den 20.-21. august er de studerende også i færd med at udvikle en ny bil til brug i næste års konkurrencer. Unicorn G4 bliver den fjerde bil i rækken fra holdet på Aalborg Universitet.
Yderligere oplysninger:


* Steffen Bach Laustsen, studerende på Design af Mekaniske Systemer, AAU, tlf. 22 12 87 53

* Morten Klith, studerende indenfor Design af Mekaniske Systemer, AAU, tlf. 24 60 84 34

* Hent tekniske oplysninger om racerbilen Unicorn G3 :
http://presse.aau.dk/GetAsset.action?contentId=4383968&assetId=4383973

* Hent foto til fri brug :
http://presse.aau.dk/GetAsset.action?contentId=4383968&assetId=4383970

* Læs mere om Baltic Open 2009 :
http://www.metropolia-motorsport.fi/index.php?page=main

* Læs mere om AAU's racerbilhold Unicorn Race Engineering. Unicorn-arbejdet støttes økonomisk af De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter samt en række private sponsorer : http://unicorn.aau.dk/

Relevant information

http://www.aau.dk


Pressekontakt


Firma

Aalborg Universitet
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg, Danmark

  99 40 73 39
   2340 6554

http://www.aau.dk

Modtag nyheder fra Aalborg Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater