01/10-09 - Pressemeddelelse

Danske forskere skal udvikle bedre solceller til billig energi

Solenergi vil kunne levere elektricitet til hele verdens forbrug, og med den nyeste viden om solenergi og nanoteknologi skal forskere fra Aalborg Universitet i de kommende år være med til at udvikle forbedrede og konkurrencedygtige solceller.

Solenergi anses for at være den eneste vedvarende og bæredygtige energikilde, der i sig selv vil kunne dække menneskehedens energibehov i dette århundrede. I dag bruges der årligt ca. 13 TW (13 billioner Watt), men i år 2100 forventes det globale energibehov at ligge på 50 TW (50 billioner Watt). Med de rette teknologier og de rigtige beslutninger vil dette enorme energibehov kunne dækkes af solenergi, uden at man behøver lægge beslag på store landområder, der kan bruges til opdyrkning.

Men som det er i dag, er omkostningerne til solcellefremstillingen ganske enkelt for høje, og prisen pr. produceret Watt skal falde til en tiendedel, før solcelleenergi for alvor bliver konkurrencedygtig. For at løse nogle af disse problemer, sætter danske forskere nu gang i et stort projekt, der skal udvikle en billig solcelle og optimere cellens effektivitet. Forskningsprojektet, der kaldes "Lokaliserede Overfladeplasmoner og SiliciumTyndfilmssolceller" (PLATOS) har netop fået en afgørende håndsrækning fra Villum Kann Rasmussen Fonden, som hen over de kommende fire år vil støtte solcelleambitionerne med næsten 12 millioner kroner over.

Den nye type solcelle, som forskerne vil udvikle, er baseret på siliciumbaseret materiale, og nanostrukturer skal være med til at optimere solcellens konverteringseffektivitet. Det vil sige, at den nyeste viden om nanostrukturer i materialeoverflader kan være med til at trække langt mere energi ud af det sollys, som cellerne opfanger. For at opnå dette, vil forskerne på Aalborg Universitets Institut for Fysik & Nanoteknologi fokusere på siliciumbaserede materialer.

Der er mange gode argumenter for at koncentrere sig om silicium, og vi skal blandt andet undersøge, hvordan man med nanopartikler kan øge absorptionen af lys i silicium. En af de opgaver, der venter forude, er at få lyset absorberet i så tyndt et lag silicium som muligt og på en måde, der ikke ødelægger materialets elektriske egenskaber, forklarer institutleder Kjeld Pedersen fra Aalborg Universitet.

Vi har her på instituttet stor erfaring med beregninger af lysspredning og optiske egenskaber af nanostrukturer, og vi får i det nye projekt også mulighed for at udnytte de processer, som er opbygget i vores NanoLab, så der er på mange fronter udsigt til et virkelig spændende projekt, siger Kjeld Pedersen.

Forskerne på Aalborg Universitets Institut for Fysik & Nanoteknologi arbejder i solcelleprojektet sammen med Institut for Fysik & Astronomi og Interdisciplinært Nanoscience Center på Aarhus Universitet. Forskergrupperne på AAU og AU, der gennem de seneste år har haft flere fællesprojekter, har ekspertise og apparatur, som supplerer og styrker hinanden, og de to grupper udgør tilsammen en konstellation af international styrke inden for nanosyntese og nanooptik.

Yderligere oplysninger:
· Institutleder Kjeld Pedersen, Institut for Fysik & Nanoteknologi, Aalborg Universitet, tlf. 99 40 92 20, mobil 29 25 31 15
· Professor Thomas Garm Pedersen, Institut for Fysik & Nanoteknologi, Aalborg Universitet, tlf. 99 40 92 28

Fakta:
· Solceller har mange fordele: Energiproduktionen er forureningsfri, vedligeholdelsesudgifterne er små, produktionsomkostningerne er små, når anlægget først er installeret, og teknologien er velegnet til el-produktion på isolerede steder. Solenergi er den vedvarende energiproduktionsform, som giver den største effekttæthed udtrykt i antal Watt produceret pr m2. Energiproduktionen ved brug af solceller er i gennemsnit vokset med 48% hvert år siden 2002, og den er verdens hurtigst voksende energiteknologi.
· Den afgørende ulempe ved solceller er, at fremstillingsomkostningerne er høje, og elektricitet produceret på denne måde er derfor dyrere end for de fleste andre former for elproduktion. Der foregår derfor intens forskning på verdensplan inden for solceller for at kunne reducere kilowatt-timeprisen til et konkurrencedygtigt niveau.