Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/11-09   -   Pressemeddelelse

Forskere samles for at sætte fokus på vigtig Human Motion-forskning

Sundhedssektoren, industri, computerspil og sikkerhed kan alle få glæde af præcis, teknologisk viden om, hvordan mennesket bevæger sig. Derfor slår forskere fra flere danske universiteter nu et slag for de muligheder, der ligger i Human Motion Capture.

Forskning inden for det felt, der kaldes Human Motion Understanding, bliver i disse år mere og mere betydningsfuld for en række vidt forskellige udviklingsområder. Forståelsen for menneskers bevægelsesmønstre er afgørende i sundhedssektoren, robotprogrammering, computerspil, overvågningsteknologier og flere andre sammenhænge. Med lektor Volker Krueger fra Aalborg Universitet i spidsen forsøger en gruppe forskere fra AAU, SDU og KU nu at sætte fokus på Human Motion Capture for at skabe det bedst mulige samarbejde herhjemme. Som et af de første skridt på vejen samles en række organisationer og eksperter til en international konference den 30. november.

- Mange steder i verden undersøger forskere menneskets bevægelsesmønstre, for hvis vi kan kortlægge og forstå kroppens bevægelsesstrukturer, er der mange døre, der åbner sig i teknologien. Det kan være inden for automatisering af genoptræning, livagtige animationer i film og computerspil eller overvågningsteknikker, der ikke blot kan optage bevægelser, men også kan vurdere deres betydning, forklarer konferencens initiativtager Volker Krueger fra Institut for Produktion på Aalborg Universitets afdeling i Ballerup. - Der er egentlig ikke forskel på den human motion-viden, der skal bruges i for eksempel smart rooms, omgivelserne tilpasser sig menneskers bevægelser og behov, og den viden, der skal bruges til at udvikle mere avancerede overvågningsteknologier, som kan advare mod for eksempel forestående biltyverier eller slagsmål. Det handler alt sammen om at kunne indfange menneskers bevægelser og genkende dem elektronisk, siger Volker Krueger, der selv arbejder med de grundlæggende bevægelsesprincipper, som kan anvendes i de mange forskellige fagområder.

Når forskere og branchefolk fra blandt andet Danmark og USA mødes til Human Motion Conference sidst i november, er en af årsagerne, at en lille gruppe unge forskere fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet gerne vil samle den danske ekspertise inden for human motion. Forskerne mener blandt andet, at der er brug for større opmærksomhed på området, også når det handler om mulighederne for at få støtte til fremtidige forskningsprojekter.

Blandt de fælles mål er at udvikle genoptræningssystemer, som selv kan give instruktioner og feedback til eksempelvis slagtilfældepatienter, samt udvikling af robotter, der kan programmeres til bestemte opgaver i industri eller husholdning blot ved at vise dem bevægelserne. - Engang ude i fremtiden kunne det være oplagt at samle forskningskræfterne i en form for Center for Human Motion Capture, men først og fremmest vil vi med konferencen sætte nogle ting i gang, som kan udpege problemer og udfordringer.

Konferencen kaldes "Human Motion Conference - On Human Movements for Robotics, Rehabilitation & Animation" og foregår på Teknologisk Institut i Odense d. 30. november. Et såkaldt Innovatarium for Robot- & Velfærdsteknologi vil også være åbent med konkrete demonstrationer af, hvordan teknologierne kan anvendes. Bag konferencen står medarbejdere fra Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Robocluster og Teknologisk Institut.

Relevant information

http://www.aau.dk


Pressekontakt


Firma

Aalborg Universitet
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg, Danmark

  99 40 73 39
   2340 6554

http://www.aau.dk

Modtag nyheder fra Aalborg Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater