Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/02-10   -   Pressemeddelelse

AAU og amerikansk teknologifirma til kamp mod cyberkriminalitet

Nyt samarbejde mellem forskere fra Aalborg Universitet og det amerikanske teknologifirma Niksun skal forbedre sikkerheden i fremtidens netværkssystemer. Ondsindede internetorme og hackerangreb på følsomme militære installationer er et par af de trusler, der fokuseres på.

Projektet med overskriften STRONG Networks (Security, Trust and Robustness on Next Generation Networks) indebærer, at Niksuns egne eksperter kommer til at arbejde tæt sammen med sikkerheds- og netværksforskere fra Aalborg Universitet.

- Vi har tusindvis af installationer, hvor vores systemer eksempelvis leverer cybersikkerhed og beskyttelse til myndigheder, finansielle virksomheder og medicinalindustrien. Men ting er slet ikke så sikre, som vi kunne ønske os. De kan stadig hackes, og der er stadig mange former for ondsindede angreb, siger Niksuns stifter og direktør Parag Pruthi, som har været i Aalborg i denne uge for at afslutte forhandlingerne og underskrive aftalen.

Postdoc Rasmus Hjorth Nielsen er en af de forskere på Aalborg Universitet, som skal samarbejde med Niksun. For ham er det amerikanske it-firma en meget interessant partner.

- De har gennem en årrække oparbejdet en kæmpe viden om de informationer, der kan samles op i netværkene. Det, de mangler nu, er at bruge den information på en intelligent måde og lave nogle automatiseringer og optimeringer på netværket. Vi kan hjælpe dem med at bruge den information, som de allerede har tilgængelig til overflod, forklarer Rasmus Hjorth Nielsen.

Den unge forsker har et klart billede af de trusler, han skal være med til at bekæmpe, og hvem indsatsen er relevant for.

- Sikkerheden er ikke god nok i dag. Det kan vi allerede nu se nu ud fra det testudstyr fra Niksun, som vi har implementeret i vores laboratorier. Der bliver stadig detekteret masser af sikkerhedshuller, som vi ved hjælp af nye metoder vil kunne forhindre. Truslerne kan være orm, der kravler rundt i netværkene og prøver at lave slemme ting ved folks computere, eller det kan være cyberangreb fra andre lande mod militære installationer, siger Rasmus Hjorth Nielsen.

Læs mere i den vedhæftede AAU-historie og kontakt gerne postdoc-forsker Rasmus Hjorth Nielsen (tlf. 9940 8702) eller teknisk chef Jens Erik Pedersen (mobil 3065 4658) fra Center for Teleinfrastruktur for yderligere oplysninger.

Relevant information

http://www.aau.dk


Pressekontakt


Firma

Aalborg Universitet
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg, Danmark

  99 40 73 39
   2340 6554

http://www.aau.dk

Modtag nyheder fra Aalborg Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater