25/10-10 - Pressemeddelelse

Forskerkritik: Myndigheder lukker øjnene for klimaforandringer

Truslen fra klimaforandringer bliver i de fleste tilfælde ignoreret i myndighedernes miljøvurderinger, og det kan føre til farlig falsk tryghed, forkerte beslutninger og en langt større regning i sidste ende. Sådan lyder advarslen fra professor i miljøvurdering ved Aalborg Universitet, som i denne uge samler europæiske kolleger og beslutningstagere for at få større fokus på praktiske tiltag, der rent faktisk virker.

Professor Lone Kørnøv leder Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) ved Aalborg Universitet, som mandag og tirsdag den 25.-26. oktober er vært for det internationale symposium "Climate Change and Impact Assessment" i Aalborg Kongres & Kultur Center. Konklusionerne fra det europæiske symposium vil efterfølgende blive bragt videre til Washington, hvor et lignende klimasymposium finder sted i dagene 15.-16. november.

Ifølge Lone Kørnøv har det skuffende udfald af klimatopmødet COP15 i København i fjor været med til at understrege behovet for en mere lokal angrebsvinkel på klimaforandringer. Topmødet viste, at der er brug for resolut handling, men at det nødvendige globale lederskab endnu ikke er til stede. Så mens politikerne forbereder sig på ny runde snak i jagten på større enighed ved det forestående COP16 i Mexico i slutningen af november og starten af december, prøver Lone Kørnøv og kollegerne at få planlæggere, lokale beslutningstagere og andre, som beskæftiger sig med området, til allerede nu at tage højde for klimaforandringer i deres daglige arbejde.

Kritisk over for miljøvurderingspraksis
I en dansk sammenhæng er DCEA specielt bekymret over, at kommunerne kun i meget begrænset omfang tænker klimaforandringer ind i de miljøvurderinger, de har hovedansvaret for.

- Klimaet spiller desværre slet ikke den rolle i miljøvurderingerne, som det burde. De færreste kommuner tager højde for det, og der er bekymrende langt mellem de gode eksempler, siger Lone Kørnøv.

Usikkerhed om klimapåvirkningernes karakter og omfang kan være dét, som får kommunerne til helt at ignorere dem eller udskyde at tage hånd om dem. Men det er en farlig strategi:

- Det kan blokere for nødvendige tiltag, der skal til, for at vi enten forebygger klimaforandringerne eller tilpasser os konsekvenserne. Vi vil aldrig få fuld sikkerhed om klimaets udvikling, men det er en fejl at bruge usikkerheden som undskyldning for ikke at vurdere konsekvenserne og lade være med at agere efter det. Der er også en risiko for, at vi giver borgere og politikere et misvisende billede og en falsk tryghed, hvis vi bare ser bort fra de klimaforandringer, som uundgåeligt kommer, uanset hvor meget og hvor hurtigt vi reducerer udledningen af CO2, siger Lone Kørnøv.

Hun advarer om, at den falske tryghed kan føre til forkerte beslutninger. For eksempel ved at der placeres boliger i områder med øget risiko for oversvømmelser, eller ved at der indføres forfejlede reguleringer af landbruget, uden at der tages højde for klimaets påvirkning af natur og vandmiljø.

- Den type beslutninger kan i sidste ende blive dyrere både for samfundet og for den enkelte borger, vurderer Lone Kørnøv.