Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/12-10   -   Pressemeddelelse

It-samarbejde giver fartforbedring og dobbelt forskergrad

Et usædvanligt forskningssamarbejde mellem it-virksomheden Targit og Aalborg Universitets Center for Data-Intensive Systemer (Daisy) har skabt bemærkelsesværdige resultater på flere fronter: Lynhurtig software og en dobbelt forskergrad til firmaets udviklingsdirektør er et par af dem.

Samarbejdet fokuserer på den søgning efter mønstre og strukturer i store datamængder, som også er kernen i Targits egne Business Intelligence produkter. Viden fra samarbejdet med AAU's dataloger er på rekordtid blevet indarbejdet i virksomhedens færdige produkter, og Targits 40-årige udviklingsdirektør Morten Middelfart har netop kronet tre års forskning med at forsvare en ph.d.-afhandling om en ny mekanisme, der kan effektivisere de bagvedliggende algoritmer. Det gør ham til dobbelt ph.d., idet han allerede har en forskergrad fra det amerikanske Rushmore Universitet.

- Så jeg kan lave lidt vistkort-sjov med, at jeg er ph.d. i anden potens. Men dét, der betyder noget, er at vi har været i stand til at tage vores fælles forskning og bruge den i et konkret produkt, som sælges i kasser i over 100 lande rundt om i verden. Det har universitetet en stor del af æren for, fortæller Morten Middelfart.

Ifølge udviklingsdirektøren har tilknytningen til universitetet også givet gevinst på andre hylder.

- Universitetet har en troværdighed, som smitter af på os. Desuden har projektet givet en masse inspiration og idéer til fremtidige projekter. Når jeg anbefaler andre virksomheder at arbejde sammen med universitetet, er mit hovedargument netop muligheden for at få ny inspiration, siger Morten Middelfart.

7.500 gange hurtigere
Professor Torben Bach Pedersen fra Center for Data-Intensive Systemer har fungeret som vejleder for den usædvanlige ph.d.-studerende med bijob som udviklingsdirektør. I praksis har det været et meget ligeværdigt samarbejde.

- Jeg har lært ham nogle tekniske ting, og til gengæld har han haft en masse gode idéer til praktisk anvendelse af de principper, vi arbejder med. Det er spændende at lave noget, som er forskningsmæssigt interessant, samtidig med at det umiddelbart kan overføres til et faktisk produkt. Vi har oplevet det lidt usædvanlige, at løsninger var indarbejdet i Targits produkter, endnu før de var publiceret som videnskabelige resultater, siger Torben Bach Pedersen.

Nogle af de målbare resultater er ellers af en kaliber, som kunne give håb om podieplads og medaljer, hvis algoritme-effektivisering var en sportsgren.

- Projektet har udviklet totalt ny funktionalitet helt fra bunden med afsæt i Mortens idéer. Efterfølgende har vi været nede og rode på cpu-niveau for at se, hvordan vi kunne gøre tingene smartere. På den måde har vi været i stand til at effektivisere vores løsning, så den blev hele 7.500 gange hurtigere, forklarer Torben Bach Pedersen.

Udviklingsdirektør Morten Middelfarts anden ph.d fejres med en reception hos TARGIT i Hjørring i morgen fredag den 17. december.

Yderligere oplysninger og kontakt:

· Daisy, Aalborg Universitets Center for Data-Intensive Systemer, er et internationalt orienteret forskningscenter med fokus på forskning, uddannelse og innovation. Blandt de faglige kerneområder er databaser, data warehousing, business intelligence, mobile services, GPS data og programmering.

· Professor Torben Bach Pedersen, tbp@cs.aau.dk, tlf. 9940 9975.


· TARGIT er Danmarks største udvikler af business intelligence software og er ifølge IDC blandt de tre hurtigst voksende BI-softwareproducenter i verden. TARGIT har hovedkvarter i Hjørring og et datterselskab i Florida, USA. Knap 300 partnere sælger TARGIT BI Suite over hele verden, og TARGIT har over 3700 kunder og 270.000 brugere.

· Udviklingsdirektør Morten Middelfart, morton@targit.com, tlf. 9623 1900, mobil 2632 1917.

Relevant information

http://www.aau.dk


Pressekontakt


Firma

Aalborg Universitet
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg, Danmark

  99 40 73 39
   2340 6554

http://www.aau.dk

Modtag nyheder fra Aalborg Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater