31/08-11 - Pressemeddelelse

Disney og danske studerende i parløb

Samarbejde med Disney-koncernens amerikanske forskningslaboratorier har givet to studerende fra Aalborg Universitet adgang til tjekket ny teknologi og gode råd fra førende computergrafik-eksperter. Det fælles projekt supplerer synsindtryk med faktuelle oplysninger i 3D-briller, og lignende løsninger kan være på vej mod større udbredelse via mobil teknologi.

De to nyuddannede civilingeniører Thomas Balling Sørensen og Henrik Møss Christoffersen har tilbragt en stor del af deres sidste uddannelsesår hos Disney Research i Pittsburgh, USA. Den amerikanske underholdningsgigants forskningslaboratorium i byen ligger i tilknytning til det ansete universitet Carnegie Mellons afdeling for datalogi, og kombinationen gav optimale betingelser for de danske studerendes speciale og videre karriere.

- Aalborg Universitet opmuntrer studerende til at tage et semester i udlandet, så vi ledte sammen med vores vejleder efter spændende steder inden for vores felt, som er computer vision, grafik og interaktive systemer. Disney Research var et utroligt interessant bud, og via deres samarbejde med Carnegie Mellon University kunne vi bevare en kobling til et universitet i USA. Så vi arbejdede i et forskningslaboratorium sammen med en hel masse dygtige mennesker, som beskæftiger sig med alle områder af vores interessefelt. Det har givet nogle gode sociale og faglige kontakter, som vi vil holde fast i fremover, fortæller Henrik Møss Christoffersen.

Den konkrete udfordring i projektet var at genkende dyr og deres bevægelser ved hjælp af avancerede briller med indbyggede kameraer og skærme - et såkaldt "headmounted display".

- Vi har forsøgt at lave et system, der kan bruges, når man går rundt i en zoologisk have eller kører rundt i bil i en safaripark. Brillerne kan så detektere de dyr, man ser, og det gør det muligt at vise ekstra informationer om arten, og om hvad dyrene foretager sig, forklarer Thomas Balling Sørensen.

Resultatet fungerer, men der er et stykke vej til en fuldt anvendelig løsning.

- Vi har især eksperimenteret med elefanter, fordi vores samarbejdspartner hos Zoo i Pittsburgh havde nogle data om dem, som vi kunne bruge. Vi havde stor succes med at genkende elefanterne, men det virker indtil videre kun på forholdsvis simple bevægelser. I princippet vil det dog fungere med mange forskellige ting, hvis vi får adgang til tilstrækkeligt gode data, vurderer Henrik Møss Christoffersen.

Andet end Mickey Mouse

Makkerparrets danske vejleder, lektor Thomas B. Moeslund fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi, gjorde brug af sit netværk for at få aftalen med Disney Research i stand, og han er imponeret over resultatet.

- Det viser, hvor langt man kan nå med et afgangsprojekt, hvis man har en klar idé om, hvad man skal lave, og hvis man har nogle gode kontakter og personer, som kan bakke op om det. Der er potentiale i dét, de har lavet, og derfor taler vi også med Disney om, hvordan vi kan bære det videre, siger Thomas Moeslund.

Hos Disney Research er forsker Leonid Sigal vant til en vis indledende undren over, at hans arbejdsgiver også giver sig af med forskning. Men det konkrete projekts fokus på computer-genkendelse af bevægelser er et godt eksempel på, at videnskabelig viden understøtter de mere kendte aktiviteter.

- Disney er meget mere end Mickey Mouse og alle de andre ting, folk typisk tænker på. Disney ejer tv-kanaler som ABC og ESPN, og selskabet har en spildivision, som udvikler computerspil. Så der er mange anvendelsesmuligheder for den teknologi, vi beskæftiger os med i vores forskning. Jeg arbejder eksempelvis selv med hvordan mennesker - eller som i det her projekt dyr - bevæger sig, og med hvordan man får virtuelle karakterer til at se livagtige ud, fortæller Leonid Sigal.

Danskernes afgangsprojekt har nydt godt af adgangen til sidste nye skrig inden for virtual reality teknologi. Udviklingen på det område får Leonid Sigal til at tro på en spændende fremtid for løsninger, der som de studerendes Zoo-system forstærker virkelighedens sanseindtryk med et ekstra lag computerskabt information.

- Jeg tror, der kommer en revitalisering af området. Der er tidligere lavet en del arbejde, men teknologien var ikke rigtig klar dengang, selv om idéerne var der. Nu er teknologien til at genkende ting blevet meget bedre, og i de kommende 10 år vil vi se mange flere applikationer, der udnytter det, spår Leonid Sigal.

Forventningen deles af AAU-lektor Thomas Moeslund, som blandt andet sætter sin lid til smarte mobile apparaters voksende udbredelse:

- Det er på vej, og det er egentlig kommet snigende, for der er eksempler på at det bliver brugt i nogle af de nye mobiltelefoner. Hvis man skal bære særlige briller, skal de være mindre, lettere og billigere, end de er nu, men så skal vi også nok se det vinde frem, for teknologien er ved at være på plads.

For Thomas Balling Sørensen og Henrik Møss Christoffersen vil den udvikling være meget velkommen, fordi den vil betyde, at der bliver brug for deres spidskompetencer:

- Vi vil meget gerne fortsætte med at beskæftige os med den her teknologi. Der er ikke så mange jobmuligheder på feltet i Danmark endnu, men der er forskellige steder i Europa, og det kunne måske være interessant at vende tilbage til USA, siger Henrik Møss Christoffersen.

Yderligere oplysninger og kontakt:

Henrik Møss Christoffersen, tlf. 4111 7736.
Thomas Balling Sørensen, tlf. 3114 5811.
Lektor Thomas B. Moeslund, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, tlf. 9940 8787.