29/07-10
-
Pressemeddelelse
Ærke-Københavner starter daglige sightseeing rundture op i Århus !
Umiddelbart lyder det som en klassisk århushistorie, at en københavner starter daglige guidet cykelrundture op i en by, hvor han aldrig har boet! Men fra den 20. juli 2010 blev det til virkelighed. Mandag til lørdag kl. 10.30 hele året rundt, vil den københavnske stand up komiker og foredragsholdere Tommy Nielsen guide turister og andre interesserede rundt i Århus på en 3 timer lang cykel sightseeing.
Tommy Nielsen, stifter og guide i Aarhus by Bike, udtaler:
"Med Aarhus by Bike kommer man til at se byen på en ny og anderledes måde, vi sætter fokus på sandfærdige historieskildringer og gamle myter som på en forfriskende måde vil blive krydret med nyheder og tankevækkende historier fra hverdagens Århus. Vores fokus er ikke årstal og monumenter, men derimod den gode og gerne skæve historier"
En af de bedste måder at opleve Århus er uden tvivl på cykel. Afstandene er forholdsvis små, og det er en sikker og afslappende måde at komme gennem byen på. I løbet af tre timer, når Aarhus by Bike's cykelrundture forbi de obligatoriske turist steder, men der gøres også holdt i baggårde og andre charmerende steder. Turen er i alt på ca. 10km.
"For os er historien om pølsevognens indtog i det århusiansk bybillede i 1937 og om Hesten der i 1701 blev brændt på bålet pga. Sodomi, mindst lige så vigtige som den mere klassiske Århus historie. Vi vil gerne vise Marselisborg Slot frem for byens gæster, men på Aarhus by Bike måden, så med os får man også historien om da DSU ( Danmarks Socialdemokratiske Ungdom ) i 1966 skrev et åbent brev til Kong Frederik og bad om lov til at benytte slottet til forskellige aktiviteter, når det nu alligevel ikke blev brugt af kongefamilien. " Udtaler Tommy Nielsen
Aarhus by Bike, vil benytte samme model som cykelrundtursudbyder i storbyer over hele Europa benytter. Ingen forhåndsreservation, faste ture og starttidspunkter hele året rundt, cykelleje inkluderet i prisen og ture i et tempo så alle kan være med.
"For Aarhus by Bike har det været et mål at udvikle et format for en Århus rundtur så også de gæster, der besøger/bor i byen i en længere periode som studerende, forskere eller medarbejdere for lyst til at benytte vores tilbud. Og endelig er det også vores mål at skabe oplevelser, som fremmer bevægelse, sundhed og sanser, gennem rundture der foretages cyklende" Udtaler Tommy Nielsen
Aarhus by Bike arrangerer både guidede ture for enkeltpersoner og grupper.
Fakta:
Tommy Nielsen er uddannet folkeskolelærer med bl.a. linjefag i historie. Han har tidligere stået bag anmelderroste comedy rundture i Svendborg. I dag driver Tommy Nielsen kulturproduktionsselskabet Komikkontoret, som med udgangspunkt i FO-byen i Århus producerer oplevelser med indhold, samt udvikler og afprøver grænserne for den levende samtale. I år har Komikkontoret bl.a. stået bag den store velgørenhedsarrangement Stand Up for Haiti i Turbinehallen.
Aarhus by Bike afgår mandag-fredag fra Vestergade 41 kl. 10.30 mødetid 10.15, pris 260 kr. eller 35 Euro. inkl. cykel leje Sprog: dansk / engelsk
Relevant information
http://www.aarhusbybike.dk