30/09-14
-
Pressemeddelelse
På fredag bliver det Hot i Kolt
Aarhus Hostel i Kolt byder fredag aften på begynderundervisning i Salsa og efterfølgende koncert med La Liga Latina.
Festen skydes i gang med en stemningsmættet cocktail af cubansk inspireret musik. Filmen "Buena Vista Social Club" pustede ikke bare nyt liv i en række glemte sange og musikere fra Cuba. Den kickstartede også en bølge af nye bands og singer/songwritere som giver deres eget bud på, hvad tropisk musik kan bruges til.
Dansen og livsglæden er stadigt det centrale, men der er også lukket op for nye fortolkninger og muligheden for at præge udtrykket i andre musikalske retninger. Det gjorde Ry Cooder med succes på soundtracket til filmen og det gør La Liga Latina i høj grad også, når de indtager scenen.
Deres originale, særprægede og meget roste fortolkninger af den cubanske sangskat danner sammen med en række egne kompositioner en energisk sfære hvor respekt og skaberkraft går hånd i hånd og hvor kun de døve kan sidde stille!
Der vil være begynderundervisning kl. 21.15 med Susanne Siw Rasmussen som underviser!
Line up:
Mike Heechi: Vokal, guitar
Michel Boysen: Kontrabas, kor
Bo Johansen: Percussion, kor
Theo Hjorth: Piano
Storm Kleist: Trompet/Trombone
Sted: Aarhus Hostel, Beringvej 1, 8361 Hasselager
Dato: fredag den 3. oktober 2014
Tid: Dørene åbnes kl. 21.00.
Entré: kr. 95.00
Pressekontakt
Michael Skanderby
Direktør
+45 87 42 17 00
+45 30 93 77 00