05/09-11
-
Pressemeddelelse
Det normale liv forlænges en uge
Allerede 2 dage inden urpremieren på Christian Lollikes nye forestilling Det normale liv, kan Aarhus Teater melde om udsolgt. For at imødekomme den store efterspørgsel har teaterdirektør Stefan Larsson derfor besluttet at indsætte 6 ekstraforestillinger.
Stefan Larsson er selvsagt tilfreds: "Vi har ikke blot forlænget spilleperioden med 6 forestillinger, vi har også øget kapaciteten med 20 ekstra sæder pr. forestilling. Det er en kæmpe cadeau til spilleholdet og ikke mindst Christian Lollike, der med Det normale liv, stopper som husdramatiker på Aarhus Teater."
Det normale liv, der er en samproduktion med CaféTeatret, får urpremiere på Aarhus Teater Studio fredag 2. september. Der er ekstraforestillinger 19. - 25. oktober.
Det normale liv, der er en farce om vores kulturs angst og usikkerhed, spiller på Aarhus Teater 2.-3. september OG 27. september - 25. oktober. Forestillingen spiller også på CaféTeatret i København 8.-24. september.
Det normale liv instrueres af Anne Zacho Søgaard og på scenen står Marie Louise Wille, Peter Flyvholm og Theresa Sølvsteen.
Relevant information
http://www.aarhusteater.dk/